23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DTL: miljøzone undergraves

Vognmandsorganisationen Dansk Transport & Logistik hilser miljøzonen velkommen med skarpe skud mod Københavns Kommunes planer om en såkaldt tung trafikzone.

Vognmandsorganisationen Dansk Transport & Logistik hilser miljøzonen velkommen med skarpe skud mod Københavns Kommunes planer om en såkaldt tung trafikzone.

DTL påpeger, at danske vognmænd - der har investeret omkring en halv milliard kroner i lastbiler, der er så miljørigtige, at de må køre i miljøzonen – kan se frem til at Københavns Kommune dømmer dem ude af den centrale del af Københavns miljøzone.

Det er kommunens planer om en såkaldt tungvognszone i indre by, der vil udelukke mange af de nye, moderne lastbiler.

- Det er dårligt politisk håndværk og en uset dårlig behandling af en branche, som har investeret en halv milliard kroner i at leve op til de nye miljøzoner, som træder i kraft i dag. Dem ser vi gerne bliver en succes, og derfor har vi i transportbranchen investeret i nye lastbiler, der af hensyn til effektivitet, miljø og trafiksikkerhed transporter mest muligt pr. forbrugt liter brændstof – nemlig lastbiler på 18 tons og derover. Men de skal efter kommunens plan forbydes pr. 1. februar næste år i Københavns indre by. Det giver ingen mening, da de så skal erstattes af mange helt nye, mindre lastbiler, der i øvrigt slet ikke kan anskaffes så hurtigt, siger adm. direktør Erik Østergaard, Dansk Transport og Logistik.

DTL har - som flere andre kritikere af tungvognszonen – påpeget, at 18-tons grænsen vil øge antallet af lastvogne markant til skade for både miljø, trængsel og reel trafiksikkerhed.

- Forurenings- og trafiksikkerhedsmæssigt vil mange små lastbiler i Københavns indre by bestemt ikke være nogen gevinst. Derudover er der ikke nogen størrelsesmæssig forskel på en 18-tons-lastvogn og en 24-tons-lastvogn, så den såkaldt oplevede trafiksikkerhedsforbedring, som flertallet i Borgerrepræsentationen kun kan argumentere med, holder heller ikke vand, siger Erik Østergaard.

DTL opfordrer kommunen til en dialog omkring lastbiler i den indre by, herunder transittrafikken, og DTL arbejder samtidig på at få Folketinget til at vedtage en lov, som sikrer, at lastbiler på 18-tons og derover fortsat kan levere varer, byggematerialer mv. ind til København – og f.eks. affald ud af byen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094