23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kattegatbro i dybfryseren

Transportministeren sender østjyske brodrømme til tælling, efter konsulentrapport fastslår, at brugerbetaling som på Storebælt ikke kan finansiere det trecifrede milliardprojekt.

Transportministeren sender østjyske brodrømme til tælling, efter konsulentrapport fastslår, at brugerbetaling som på Storebælt ikke kan finansiere det trecifrede milliardprojekt.

Det er konsulentvirksomheden Niras, der har foretaget en screening af mulighederne for én fast forbindelse over Kattegat. Selv den billigste løsning med en broforbindelse over Samsø vil koste 100 mia. kroner. Alternativ linjeføring syd om Samsø vil koste 116 mia. kroner, mens en bro mellem Sjællands Odde og Mols vil koste omkring 137 mia. kroner.

Niras konkluderer, at en rent brugerbetalt forbindelse, som det kendes fra Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, ikke kan hænge sammen økonomisk.

Konsulentfirmaet vurderer, at staten skal betale 50 milliarder skattekroner.

Transportminister Carina Christensen reagerer ved at udsætte broprojektet på ubestemt tid.

- Rapporten konkluderer, at en rent brugerfinansieret forbindelse ikke er mulig med de trafikmængder, der forventes de næste mange år. Etablering af en fast forbindelse over Kattegat er derfor ikke aktuel inden for tidshorisonten af regeringens kommende investeringsplan, men kan tages op igen om 15-20 år med udgangspunkt i de trafikale forhold til den tid, siger Carina Christensen.

Niras har udført screeningen for Transportministeriet efter en kreds af politikere i Folketinget nægtede at acceptere ministeriets egne skøn – der til forveksling ligner Niras resultater.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078