Den norske blokvognstransportør AS Maskintransport i Skotselv ved Drammen, har for kort tid siden fået leveret en ny fireakslet Scania R620 blokvognstrækker.
Som noget specielt har transportfirmaet indkøbt den nye blokvognstrækker hos den lokale Scania-forhandler uden gearkasse. Firmaet ønskede nemlig at få en transmission med en hydraulisk momentomformer, for altid at kunne sætte i gang med tunge laster, og denne løsning ønskede Scania ikke at levere.
AS Maskintransport fik i stedet Allison Transmission til at levere en transmission med hydraulisk momentomformer (konverter) og syv trin i fremadgående retning.
Den nye blokvognstrækker var udstillet på Lastbil 2008 i Jönköping, hvor den kunne tages i øjesyn. Under udstillingen var der også tekniske medarbejdere fra Scania, som benyttede sig af muligheden for at se nærmere på den nye blokvognstrækker. De kom og kravlede bl.a. ind under vognen for at kigge nærmere på løsningen, som de ellers ikke havde ønsket at tage del i, da lastvognen skulle leveres.
AS Maskintransport har siden starten på året været delvist danskejet, da ejergruppen bl.a. består af Mammoet Holding Norge AS, som er delvist ejet af Enggaardgruppen i Aalborg, der bl.a. også ejer BMS