23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ros og ris til infrastrukturjunta

Ikke ét ord om godstransport i kommissoriet for ministerudvalg, der skal konkretisere regeringens infrastrukturstrategi.

Ikke ét ord om godstransport i kommissoriet for ministerudvalg, der skal konkretisere regeringens infrastrukturstrategi.

Regeringen har nedsat et ministerudvalg, der skal leverer regeringen udspil til en infrastrukturinvesteringsplan frem til 2020.

Udvalget, der har finansminister Lars Lykke Rasmussen i spidsen, skal komme med konkrete forslag til fremtidens danske transportinfrastruktur – inden for en holdbar finanspolitisk ramme og i balance med kravene til reduktion af transportsektorens miljøpåvirkning.

Udvalgets udspil skal ligge klar til Folketingets åbning 7. oktober.

Det syv mand m/k store ministerudvalget består ud over finansministeren af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, kulturminister Brian Mikkelsen, skatteminister Kristian Jensen, klima- og energiminister Connie Hedegaard, transportminister Carina Christensen og miljøminister Troels Lund Poulsen.

Mens opgavebeskrivelsen for ministerudvalget fokuserer på fremkommelighed, trængsel, miljø (herunder CO2), bæredygtig infrastruktur og en såkaldt Grøn Transportvision DK, så er godstransport ikke nævnt med et eneste ord.

Trængsel

Alligevej er DTL’s adm. direktør Erik Østergaard – der var medlem af Infrastrukturkommissionen, som har udarbejdet en stor del af grundlaget for ministerudvalgets beslutningsfundament - overvejende tilfreds med det foreløbige udspil fra regeringen:

-Det ser ud til, at regeringen tager fremtidens infrastruktur alvorligt – både med hensyn til fremkommelighed og miljø – og det hilser transporten velkommen. DTLs 3.100 medlemsvirksomheder mister hver dag megen tid på vejene på grund af trængsel, og prognoser siger, at det kun bliver værre. Derfor er det glædeligt, at regeringen vil gøre noget ved de voldsomme trængselsproblemer, som vores medlemsvirksomheder møder hver eneste dag. Det er svært at drive en effektiv forretning, når der er så meget spildtid på vejene, siger Erik Østergaard.

DTL noterer sig også det stærke hold, som regeringen stiller med:

- Regeringen stiller med et bemærkelsesværdigt stærkt og bredt sammensat ministerhold. Med finansministeren for bordenden synes regeringen at have erkendt, at der ikke bare skal prioriteres inden for de nuværende økonomiske rammer, men at der skal findes flere penge, udtaler Erik Østergard, der beklager, at Intelligent Trafik Styring ikke er nævnt.

I FDL er reaktionen lodret negativ og kommissoriet beskrives som både uambitiøst og bekymrende. Bekymrende fordi hensyn til natur og miljø er fremhævet flere gange i den godt to sider lange opgaveskrivelse og uambitiøst fordi der ikke er lagt op til infrastrukturmæssige Columbusæg, som en fast forbindelse over Kattegat.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.112