Vejdirektoratet har endeligt sendt udkastet til bekendtgørelse om det godkendte vejnet og de godkendte havne og transportcentre til modulvogntogsforsøget, ud i høring.
Bekendtgørelsen fastsætter de praktiske rammer for modulvogntogsforsøget, der efter planen starter november 2008.
Udkastet til bekendtgørelsen – der kun omfatter første fase af forsøgordningen - fastlægger i detaljer hvilke strækninger på det overordnede vejnet, der må benyttes af de 25,25 meter lange modulvogntog, samt de arealer og gader i havne og transportcentre, hvor modulvogntogene om køre og koble om.
Høringsfristen er 10. september og udkastet til bekendtgørelsen kan downloades i PDF-format på DTL’s hjemmeside på adressen:
http://www.dtl-dk.dk/filer/bekendtgoerelse_modulvogntog210808.pdf
Dansk Transport & Logistik vil sende bekendtgørelsen i intern høring, og beder samtidig om kommentarer fra de vognmænd, der er medlem af organisationen.
Bekendtgørelsen omfatter kun det oprindeligt vedtagne vejnet. Der følger senere en bekendtgørelse om det udvidede forsøg til Herning, Hanstholm, Grenå med flere.
Bekendtgørelsen omfatter følger godsregistreringscentre, rasteanlæg, havne, transportcentre og omkoblingspladser, fra det oprindelige forsøg, som blev aftalt med trafikaftalen for 2007: