Stram styring af fleksible vogntog

Der bliver tilsyneladende ikke mulighed for svinkeærinder, når modullastvognene kommer på vejene til november.

I disse dage får transportbranchen endelig det overblik over det kommende modulvogntogsforsøg, som de har sukket efter. I disse dage er bekendtgørelsen, der skal tegne rammerne forsøget, på vej ud til høringsparterne. Herefter skal bekendtgørelsen endelig godkendes af Vejdirektoratet.

Vicedirektør i Vejdirektoratet, Helga Theil Thomsen, lægger ikke skjul på, at der bliver en meget stram styring i forhold til, hvor de 25,25 meter lange lastbiler må køre.

- Det bliver en meget præcis afgræsning af det pågældende vejnet, siger hun.

Modulvogntogsforsøget er alt i alt en fornuftig løsning, vurderer teknisk konsulent ved International Transport Danmark, Jørn-Henrik Carstens, men han efterlyser en større fleksibilitet.

- Jeg kan godt se det fra Vejdirektoratets side, at man ikke kan lade modulvogntogene køre ”lidt” væk fra ruten. Det vil slet ikke kunne styres. Men man kunne godt give mulighed, for at udstede særtilladelser, siger Jørn-Henrik Carstens, der peger på risikoen for dobbeltkørsel.

For eksempel i en situation, hvor leveringsadressen ligger på ruten til en omkoblingsplads. Nærmeste omkoblingsplads kunne f.eks. være en havn, der i modsætning til industriområder ofte ligger i tættere bebygget byområde. Som det lægges op til, må modulvogntog overhovedet ikke afvige fra det fastlagte vejnet og der er ikke umiddelbart lagt op til, at der kan søges særlige tilladelser.

Det kan betyde, at vogntoget må køre dobbelt: først gennem byen for at koble om til to ”almindelige vogntog”, så tilbage gennem byen som to vogntog for at levere varen, tilbage til havnen med to vogntog for at koble modulvogntoget sammen igen, for til sidst at køre tilbage igennem byen og tilbage til modulvogntogsvejnettet – lige forbi den adresse der netop er afleveret varer hos.

- Det er ikke hensigtsmæssigt, mener Jørn-Henrik Carstens. Hverken for trafiksikkerheden, infrastrukturen eller miljøet.

Per Damgaard Transport i Padborg har valgt en Volvo FH16 540 HK til at trække det første dansk indregistrerede modulvogntog i Danmark.

Modulvogntoget skal køre med stykgods mellem Transportgruppens godsterminaler i henholdsvis Taulov og Brøndby, når den 3-årige testperiode med modulvogntog på udvalgte strækninger i Danmark begynder til november.

- Vi ser frem til at sætte modulvogntoget i fast rutefart mellem Jylland og Sjælland og opnå en markant forøgelse af lasteevnen. Hvor vi på en af vores presenningstrailere kan have 34 paller ombord kan vi med det nye modulvogntog have ikke mindre en 102 paller med, fortæller adm. direktør Niels Christensen, Per Damgaard Transport.

Den markant forbedrede lasteevne skyldes, at køretøjet har dobbelt dæk på forvogn og slæb, som man kan variere i højden alt afhængig af pallernes størrelse.

Per Damgaard Transport får til at begynde med to modulvogntog.

Aabenraa Kommunes ønske om at være en transportkommune – ikke mindst i Padborg-området – koster nu kommunen 3,2 millioner kroner. Vejdirektoratet har i modulvogntogsforsøget nemlig kun udpeget det tidligere toldområde som forsøgsområde, og det havde betydet, at modulvogntog ikke må køre i Padborg Transportcenter.

Aabenraa Kommune vil derfor efter al sandsynlighed selv gøre arbejdet færdigt og investere millioner i de nødvendige ændringer, så modulvogntogene kan køre ind i en større del af transportcentret.

I alt skal over 20 kryds og helleanlæg ændres til en pris af seks millioner kroner, men efter at have spurgt virsomhederne i Padborg til deres planer, ender kommunen nu med at ændre vejforholdene otte steder – til en pris på 3,2 millioner kroner.

Det betyder blandt andet, at virksomheder som Andreas Andresen, Per Damgård Transport og Danske Fragtmænd kan køre lige til døren og ikke behøver omlæsse eller omkoble i toldområdet.

Det er et fordyrende led, hvis alle modulvogntog skal omkring omlade- og omkoblingspladser. Derfor er direktør Niels Christensen fra Per Damgård Transport glad for, at det efter al sandsynlighed er lykkedes Aabenraa Kommune, at få Vejdirektoratet til at udvide det område i Padborg, som der må køres i med modulvogntog.

- Vi har endnu ikke set det på skrift, men har fået en mundtlig lovning på, at kommunen vil arbejde for det, siger Niels Christensen.

Et modulvogntog kræver en lidt større svingbane end et almindeligt vogntog. Derfor kræver Vejdirektoratet, at en række kryds og helleanlæg ændres, før der kan køres med modulvogntog.

Mens Aabenraa Kommune har været opsat på, at skabe bedre forhold for sine transportvirksomheder i Padborg-området, er der stadig kommuner, der slår sig i tøjret for at slippe for modulvogntogene.

Således har Københavns Kommune sagt nej tak til de lange lastbiler, i Hundested diskuteres der heftigt og også i Helsingør har der været rumlerier.

- Det er svært at forholde sig til noget, der ikke er, og det er netop derfor, at der er tale om et geografisk forsøg, så man kan se, hvordan det virker, påpeger cheføkonom Ove Holm fra Dansk Transport og Logistik.

Han hæfter sig ved, at forbindelsen til Sverige er intakt trods de lokale protester. I Helsingør er der statsveje helt ned til færgelejet, så det ifølge Ove Holm ikke burde give problemer, og han tror også, at problemerne i Hundested løser sig.

- Der er ikke så megen trafik og Hundested er først med i næste fase i løbet af 2009 – så de kan se tiden an, påpeger han.

Overordnet betragter han forsøget som meget godt.

- Det bliver langt fra som i Sverige, men vi skal også huske, hvad udgangspunktet var i Danmark. Siden da er forsøget udvidet betydeligt rent geografisk, siger Ove Holm.