ITD-tælling viser, at danske transportvirksomheder råder over mindst 3598 lastbiler med udenlandske nummerplader.
Af Lars LassenDanske vognmænd og transportvirksomheder fortsætter udflagningen af flåden til datterselskaber i udlandet.
ITD har kendskab til 74 danske transportvirksomheder, som sammenlagt har etableret mindst 102 datterselskaber/filialer i 17 forskellige europæiske lande.
Det er især Tyskland, der tiltrækker danske transportvirksomheder. Her har ITD kendskab til 64 virksomheder, der har etableret sig med i alt 1867 indregistrerede lastbiler.
ITD har også konstateret en klar tendens til, at virksomhederne koncentrerer deres udenlandske etableringer i Tyskland.
Virksomhederne angiver sprogbarrierer og forlængelse af overgangsreglerne for cabotage for østeuropæiske lastbiler som hovedårsagerne til udvidelse af deres engagementer i Tyskland.
- Men de høje danske personskatter, mangel på kvalificeret arbejdskraft og danske særregler sammen med en stigende konkurrence betyder, at danske vognmænd vælger at etablere sig i udlandet for at forbedre deres konkurrencevilkår og finde nye markedsmuligheder, konkluderer underdirektør Poul Bruun, ITD, på baggrund af tællingen fra forsommeren.
SærtællingEn ITD-særtælling foretaget på den dansk–tyske landgrænse viser, at 23 procent af de udenlandske lastbiler, der kører ind i Danmark, tilhører danske vognmænds udenlandske datterselskaber. Andelen af danskejede lastbiler med udenlandske nummerplader er steget med 169 lastbiler pr. døgn i forhold til 2. kvartal 2007.
I alt passerede 543 danskejede udenlandske lastbiler landgrænsen i døgnet i 2. kvartal 2008. 28,7 procent af de tyske lastbiler, der kører ind i Danmark, tilhører datterselskaber ejet af danske vognmandsvirksomheder. Dette er en stigning på 10,1 procentpoint i forhold til samme kvartal året før.
Andelen af østeuropæiske lastbiler med danske ejere, der passerer landgrænsen er også stigende – andelen udgør 16,4 procent mod 13,6 procent året før.
Stigende trafikITD’s konjunkturindeks for andet kvartal viser, at lastvognstrafikken ind og ud af Danmark er steget med fem procent på et år.
5124 lastbiler krydser i gennemsnit grænserne til Danmark i Sønderjylland, over Øresundsbroen, med færgen over Øresund eller Femern Bælt hvert døgn.
Det er 109 flere lastbiler eller 2,1 procent mere i forhold til første kvartal. Sammenlignet med andet kvartal 2007 er der tale om en stigning på fem procent.
De østeuropæisk indregistrerede lastbilers trafik over grænserne til Danmark er steget med 2,5 procentpoint på et år.. De tysk indregistrerede lastbilers andel er kun steget med 0,2 procentpoint.
Andelen af dansk indregistrerede lastbiler udgør nu kun 22,9 procent. I 2003 var 47,5 procent af de talte lastbiler på danske nummerplader.
Tysk indregistrerede lastvogne – hvor en stor andel altså er dansk ejede, havde i andet kvartal en markedsandel på 42 procent.