Efter en forhåbentlig veloverstået ferie, er det tid til at tage fat på sidste halvdel af året.
Efter en forhåbentlig veloverstået ferie, er det tid til at tage fat på sidste halvdel af året. Ufatteligt som tider iler af sted…
Og apropos ferie (og dermed arbejdstid) kunne vi måske lige kaste et blik på arbejdstider rundt i verden.
OECD har nemlig udarbejdet en rapport om arbejdstider i forskellige lande. Det fremgår heraf, at koreanerne er det folk i verden, der har længst arbejdstid, idet en gennemsnitlig lønmodtager dér arbejder 2357 timer årligt, hvilket svarer til mere end 45 timer om ugen.
Gennemsnittet i OECD er til sammenligning 1777 timer årligt. For mig er Holland lidt overraskende det land, der har de korteste arbejdstider med 1391 timer årligt. Danmark ligger på 1584 timer.
Men koreanerne kan glæde sig, for regeringen har nemlig indført fem dages arbejdsuge for virksomheder med flere end 1000 ansatte – dette gælder dog ikke for offentligt ansatte. Desuden er der så meget overarbejde, at det er sundhedsskadeligt, og overarbejde er således anerkendt som dødsårsag i Korea. Kun et andet land i verden kan bryste sig af, at have samme kedelige rekord, nemlig Japan.
Er der ikke noget med, at der stadig er en del mennesker i Danmark, der – uofficielt - arbejder dobbelt. Hvordan ser det ud med deres sundhedstilstand?
Så er det måske, vi skal trøste os med, at ”eksperter” (igen) har slået fast, at stress ikke opstår af at have travlt, men ved ikke at kunne overskue og magte sit liv. Hele sit liv! Arbejde og familie og alle de andre ting, som vi drømmer om at opnå.
Vi kan jo begynde ved skolebørnene. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at større skolebørn har en arbejdsdag, der ofte er længere end forældrenes – først er der selve skolen, så er der fritidsjobbet (alle vil jo gerne have de samme økonomiske muligheder) - og så er der endelig hen på aftenen forberedelser til næste skole/gymnasiedag.
Samtidig bliver vi også præsenteret for begrebet ”curling forældre” eller service-børn.
Curling-forældre: Forældre som vil gøre alt for at rydde vejen for deres børn, så de hurtigt, let og smertefrit kan komme frem i forreste række.
Servicebørn: Børn som kundebetjenes af deres forældre. De skal ikke, eller kun i ringe grad, selv bidrage med en modydelse.
Det har derfor været opløftende at læse om forældre, der siger fra og ikke vil være curling forældre for deres børn – eksempelvis den unge kvinde, der driver et reklamebureau og samtidig har formået at få fem børn, som siger, det er deres eget ansvar, hvis de glemmer gymnastiktøj, madpakke eller lignende. Tredje gang husker de det!
Ha’ det godt til vi ses igen
PS: Lykken er, når ens forventninger svarer til virkeligheden.