Havnevirksomheder vil sikres

Baggrund: Selv om havnene og de private virksomheder på havneområderne ikke kan undvære hinanden, har sagen om værfts-arealerne på Fredericia havn åbnet for en principiel debat.

Kan havnene frit benytte deres ejer-rettigheder forretningsmæssigt, eller har de private havnevirksomheder krav på en sikkerhed for deres fortsatte eksistens?

Det spørgsmål er rejst efter Fredericia Kommunes beslutning om, at opsige Fredericia Værfts lejemål på havnen. Komunen vil gennemføre en større omlægning af havnearealerne, som inddrager værftsgrunden og nabogrunden til byudviklingsformål.

Beslutningen vedrører ca. 400 arbejdspladser på Fredericia Værft. Fredericias borgmester, Uffe Steiner Jensen, der tillige er formand for sammenslutningen Danske Havne, mener ikke, at der overordnet erhvervsmæssigt er noget at komme efter. Han fremhæver i et brev til Folketingets Trafikudvalg, at Fredericia Havn/Associated Danish Ports både satser på byudvikling og på markant erhvervsudvikling af havnen. Det skal blot ikke ske samme sted. Samtidig fastholder han havnens ret til at sælge sine grunde – værftsgrunden og nabogrunden – ud fra en forretningsmæssig og fremadrettet vurdering.

Direktør Michael Svane, DI Transport, der også er leder af sekretariatet for organisationen Danske Havnevirksomheder, anfægter ikke havnenes rettigheder, men advarer om, at havne-virksomhederne, kan komme slemt i klemme, fordi de typisk er lejere – ikke arealejere. De har behov for beskyttelse af deres legitime interesser.

Michael Svane ser sagen om erhvervsarealer i havnene som et principielt problem, der ikke alene har med Fredericia Havn at gøre, men har betydning over hele landet.

- Vi har flere steder oplevet, at disse erhvervsarealer blevet klemt, frasolgt eller gjort mindre af havnene, og derfor har vi rejst det principielt, siger han.

Havnevirksomhederne har kontaktet såvel myndighederne som ministeren, der nu vil forholde sig til sagen.

- Virksomhederne på havne-området har jo samme interesse som havnene i, at havnen bliver bragt i spidsen, når det gælder vilkårene for rollen som transportcentre i transportkæden. Men forudsætningen for, at den vision kan bære hjem, er jo dybest set, at de erhvervsarealer, der er til rådighed, også er det reelt, siger han.

I organisationen Danske Havne fremhæver man, at havnene i dag drives på linje med alle andre virksomheder, omend selvstyrehavnene ikke skal give udbytte. Enhver virksomhed prøver at optimere sin drift, indrette sig til den nye produktion, man skal have og afvikle det, man ikke længere brug for.

For mange havne er det ikke mindst oplagsarealer, der er brug for. Ikke de små pakhuse, som var velanbragte da de blev bygget, men nu er i vejen. Der er mere brug for trailerparkering, containerplads, opmarchbåse, plads til vindmølle-dele m.m.

Mange af de ting, som sejles, kræver plads, der skaffes ved at havnene bygger ud i vandet eller måske fylder ubenyttede bassiner arealer op og sælger urentable arealer fra for at få råd til nyt.

- Der skal være sammenhæng mellem de forskellige forretningsområder i havnene. Havne taler om indtjeningsgrad pr. kvadratmeter og sammenligner de forskellige aktiviteter ud fra den målestok. Nogle aktiviteter har ændret karakter og mistet sammenhæng med andre havnevirksomheder og giver ikke længere så stor værditilvækst. Her kan nye lejere måske styrke den samlede forretning. Havnene må hele tiden følge med for at leve op til de stigende krav, påpeger sekretariatschef Tom Elmer, Danske Havne.

- Derfor nytter det ikke, hvis der lyder et ramaskrig, hver gang man vil nedlægge en lille del af en havn, og nogle kontor-erhverv måske mister en idyllisk udsigt. Havnene er nødt til hele tiden at udvikle sig erhvervsmæssigt. Vi er i en situation med stor optimisme og masser planer om udvidelse af havnearealer, siger han.

Michael Svane anerkender, at havnene som forretninger har en klar ret til at disponere over deres arealer.

- Det er deres ret, men man skal blot forstå, at de virksomheder, som vi repræsenterer, netop er havnevirksomheder og derfor har deres levebrød knyttet til, at virksomheden ligger på en havn. Det er afgørende for dem, at de kan udvikle deres forretninger.

DI vil have havnene bragt langt bedre i spil i forhold til gods- og persontransporten.

- Og forudsætningen for, at det kan lykkes - ikke blot i nogle få store havne, men mere bredt - er, at de erhvervsvirksomheder, som er aktive i og omkring havnene kan opleve, at deres interesser også er beskyttelsesværdige, siger Svane.

- Fredericia er den konkrete anledning, men der har været sager i andre havne. F.eks. i Holbæk og nu også i København, hvor man laver zoner for den tunge trafik. Og spørgsmålet er jo: Vil man have havnene som en aktiv og levende del af erhvervslivet, så må man jo også skabe rammer for, at virksomhederne fremadrettet kan fungere, siger Michael Svane.

- Havnene har deres egne legitime hensyn at tage, men når man forsøger at skabe en havnepolitik og en havnestrategi samtidig med, at infrastruktur-rapporten lægger op til at havnene skal have en central rolle i forhold til overflytning af landtransport til havnene og dermed søen, så nytter det jo ikke, at man gør det vanskeligere for havnevirksomhederne at operere på havnene, siger Michael Svane.

I havnene er man udmærket klar over, at der er flere parter, der skal sameksistere og helst også køre parløb, hvor det er muligt.

- Der er mange interesser involveret, og vi kommer nok ikke videre ved blot at sige, ”vi har ret, de andre har uret”. Vi må arbejde bedre sammen, for alle er enige om, at der skal mere gods gennem havne, siger Tom Elmer, som hellere ser uenigheden afklaret via dialog end gennem en eventuel lovgivning.

I Fredericia er man ikke blind for havnens vigtige rolle:

- Fredericia er stolt af sin erhvervshavn, og er meget bevidst om havnens betydning for byen, regionen og ikke mindst national og international godstransport, siger Uffe Steiner Jensen.

Men det er ikke alle havnebyer, der har samme holdning:

- Hvis vi ser på et område som modulvogntog, så bemærker vi, at Helsingør ikke rigtig vil have dem, mens vi oplever, at Køge Havn og Køge Kommune meget gerne tager imod dem. Jeg vil gerne vædde på, at Køge Havn og Køge bliver et stort transportcenter i den østlige del af landet. Det er tilgangen og holdningen, der gør forskellen, siger Michael Svane.