Skrot: Selv handelsflåden bliver mere og mere moderne, så har den store efterspørgsel forlænget livet for mange fartøjer, som for længst burde have været skrottet.
Af Finn BruunSelv om havnestatskontrol-systemet Paris MoU nu har eksisteret i 25 år, er opgaven ikke løst. Tværtimod viser de nyeste tal, at flere og flere skibe bliver tilbageholdt, fordi de ikke lever op til standarden – hvad enten det skyldes skibets eller mandskabets præstationsevne.
Søfartsstyrelsen peger på, at årsagen både kan være den stigende efterspørgsel efter tonnage over hele kloden og rederiernes vanskeligheder med at rekruttere velkvalificerede og erfarne søfarende.
Derfor lægges der nu op til, at gå efter de værste syndere og belønne duksene. Paris Mou vil holde skærpet udsyn efter såvel skibe, rederier som flagstater, der udgør en særlig risiko. Samtidig skal der indføres et nyt havnestatskontrolsystem i 2011, som vil favorisere kvalitetsskibe med lange synsintervaller på 2-3 år, mens højrisiko-skibene skal til syn hvert halve år.
Ingen danskeDe 27 medlemsstater i Paris MoU-samarbejdet har i 2007 gennemført 22.877 havnestatskontroller, samtidig med, at der blev lanceret en kampagne for sikkerhedsledelse ombord på skibene.
Kvalitets-flagstaterne oplevede en tilbageholdelsesprocent på 2,88, mens de sorte får på listen havde en tilbageholdelse på næste 12 procent.
Tilbageholdelser kan ske af en hel række årsager lige fra mere formelle fejl til grov tilsidesættelse af reglerne.
Også danske skibe bliver lejlighedsvis tilbageholdt, men den aktuelle liste over tilbageholdte skibe rummer ingen danske, hvorimod Panama og Malta som flagstater er kraftigt repræsenteret.