Danske havne venter på statens bidrag

Følg med: Danske havne investerer 10 milliarder kroner frem til 2015. Staten skal sikre tilstødende infrastruktur.

- Vi kan allerede nu se, at der kommer mere gods ad søvejen, og vi er ikke i tvivl om, at vi vil se en stærkere tendens til at flytte gods fra landevej til skibstransport.

De danske havne er klar til at møde udfordringen: De investerer endnu flere milliarder. Men der mangler en vigtig brik, påpeger sekretariatschef Tom Elmer, Danske Havne:

- Hvis staten vil løfte sin del af opgaven med adgangsveje til havnene, vil infrastrukturen blive mere effektiv samtidig med, at Danmarks muligheder udnyttes.

Alene de 22 største erhvervshavne venter nu, at investere over 8,5 mia. frem til 2015, og tæller man samtlige erhvervshavne med, kommer tallet i godt stykke over 10 mia.

- Staten taler jo om, at den ikke har råd til alene at stå for alle de trafikinvesteringer i motorveje og jernbane, der skal til. Men nu har havnene givet et klart signal om, at man enten er i gang med beslutninger eller planlægger projekter, fremhæver Tom Elmer.

Samtidig har de største havne store vækstforventninger for areal. Nemlig en nettovækst på 5 mio. kvadratmeter svarende til 24 procent for de 22 største havne, der tegner sig for 65 procent af godsomsætningen.

Danske Havne vil bede staten om 3 milliarder kroner til investeringsplanen for infrastruktur, for at få de adgangsveje, som gør, at transporten mellem havne og det overordnede vejnet og jernbanenet er sikker.

- Det vil sige støjafskærmede og trafiksikre til- og frakørselsveje. Transport støjer og kræver meget. Vi kan ikke fylde BR Legetøj, SuperBrugsen, Fona og tøjbutikkerne op uden at få varerne frem. Men vi kan være med til at gøre meget for, at distributionen bliver så skånsom som mulig. Det er det, vil skal bruge de statslige infrastrukturpenge til.

Oven i de store investeringer fra havne-side skal lægges de midler, som havne-virksomhederne ventes at investere.

- Vi kender ikke beløbets størrelse, men det er en faktor, som også skal regnes med. Her er vi jo klart sammenfaldende interesser med Danske Havnevirksomheder, så vi håber, at vi sammen kan fokusere på investeringsplanen for infrastruktur, siger Tom Elmer.

- Ja, og også på den godstransport-strategi, som jo også gerne skulle give et optimalt samspil mellem transportformerne, så man opnår den helhed i godstransport-systemet, som i nogen grad har manglet, tilføjer konsulent i Danske Havne, Jakob Svane.

- Det er jo derfor vi siger, at det er nu, at man skal se at få koblet de blå motorvej sammen med de grå – havets og landets motorveje. Det har ikke i hidtil været tilstrækkelig godt sammentænkt, siger han.

Det eneste sted, hvor der i fremtiden er kapacitet nok til at tage alle de forventede godsmængder, er ude på havet.

- Det er simpelthen ikke muligt at udbygge det grå motorvejsnet i det tempo, som der er behov for. Så der vil komme meget mere gods ud at sejle – hvis vi sikrer, at det kan komme ned på havnen og væk derfra, siger Svane.

- Det kan jo også ske med jernbane, selv om det ikke kører så godt for banen i øjeblikket. Men havnene har jo den koncentration af gods, som gør, at man burde kunne få noget op at stå. Også her er der dog behov for en bedre kobling både til skinnenettet og kombi-terminaler. Det er klart havnene man skal satse på, hvis man vil have mere gods på bane.

Tilsyneladende er det store problem med banerne ifølge Tom Elmer ikke så meget kapacitets-mangel på banenettet og muligheden for at få tider til at køre godstransport:

- Problemet er snarere kombiterminalernes kapacitet. Og så at de er alt for dyre: 70 procent af omkostningerne på Taulov og Taastrup i forårsaget af den aftale, der blev lavet om at overføre hele DSBs pensionsforpligtelse til BaneDanmark.

- Så både derfor og fordi man har udsultet fornyelsen af de to kombiterminaler, har man været med til at slå godstransporten på bane ihjel.

Men nu har man chancen for at genoplive den, vurderer Tom Elmer. Det kræver, at nye parter kommer ind. Og havnene vil gerne være med i jernbaneterminaler.

- Men vi vil helst have dem på havnene, siger han.

Og Taulov og Taastrup interesserer havnene. De er allerede med i Køge, og hvis der bliver et 5. spor ned langs Køge, så er der et veludbygget transportcenter parat.

Jakob Svane peger på, at Hirtshals og Esbjerg også gode bud på drejeskiver, fordi de er oplagte porte: Englandstrafikken i Esbjerg og Norgestrafikken i Hirtshals.

- Det er svært at få gods på bane, medmindre det er koncentreret i forvejen. Og det er det jo typisk i havnene, som har 75 procent af hele im- og eksport og som kan huse de nye transportvirksomheder, som har gods, der skal samles.

- Det er derfor der så god en ide at tænke i en nord/syd-stamme og en øst/vest-stamme. Altså Esbjerg-København og i hvert fald Aalborg-Padborg.