23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny brik i Jetpaks netværk

Fintmasket: Det skandinaviske selskab Jetpak vil nu samarbejde med det norske lavpris-flyselskab Norwegian.

Fintmasket: Det skandinaviske selskab Jetpak vil nu samarbejde med det norske lavpris-flyselskab Norwegian.

Af Herbert Nielsen

Jetpak og Norwegian har for nylig underskrevet en hensigtserklæring om et samarbejde, der vil integrere Norwegians flyafgange i Jetpaks netværk.

I dette nye samarbejde vil Jetpaks netværk, der i dag omfatter godt 400 stationer i Norden samt flere end 700 lastbiler og varevogne, blive koblet til Norwegian’s trafiksystem.

Og desuden vil Jetpaks eksisterende kunder og leverandører af transport i Europa blive koblet til det nye integrerede system.

Samarbejdet vil også betyde, at Norwegian via Jetpak får direkte tilgang til markedernes speditører og afskibere, mens hele papirgangen i luftfragten vil blive varetaget af Jetpak. Norwegian skal altså ikke selv ud og investere i ekspertise og systemer.

Begrænset dansk effekt

Samtalen er naturligvis nok indgået mellem Jetpak Norge og det norske flyselskab. Men det har også betydning syd for Dovrefjeldet..

- Med denne nye aftale får vi mulighed for at benytte Norwegians afgange ud af København til gavn for kunder i det danske marked. Det er klart, at vi allerede i dag har et godt netværk via primært SAS og alle andre luftfartsselskaber, der beflyver lufthavne i Danmark. Men med tilkomsten af Norwegian bliver vores netværk altså endnu finere. Der bliver kortere mellem ”maskerne” i netværket, og det kan komme den kunde til gavn, der lige netop rammer et tidspunkt, hvor det er Norwegian, der ligger bedst til, siger Henrik Duus Kristensen, Jetpak Danmarks administrerende direktør.

- Vores kerneydelse er tid: Hurtigst muligt fra A til B, og kan vi korte leadtimes ned for en eksportør eller afskiber, øger det værdien af vores produkt. Men det er klart, at effekten af det nye samarbejde mellem Jetpak og Norwegian først og fremmest gavner markederne i Norge og Sverige, hvor flyselskabets netværk er størst, og hvor der er mange flere destinationer end tilfældet er i Danmark.

Off-shore

Jetpak har i Danmark også forhandlet en aftale i hus med DAT. Her handler det primært om tilgangen til deres rute mellem Stavanger og Esbjerg.

- Det er to vigtige off-shore destinationer med et stort flow af spareparts og tjenester til olieindustrien. Og samtidig er Esbjerg vores største helikopter-lufthavn. Så denne rute via Billund vil kunne blive et betydeligt aktiv for os, siger Henrik Duus Kristensen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078