For lidt: SAS varsler udformning af en ny strategi for de baltiske markeder. Hidtil har de været set som en integreret del af selskabets hjemmemarked.
Af Herbert NielsenHidtil har SAS været stærkt ude efter at erhverve og sikre sig en førende position på de baltiske markeder ved at købe sig til afgørende indflydelse – og helst majoriteten – i regionens luftfartsselskaber.
Således har SAS i dag 47 procent af aktierne i det lettiske airBaltic samt 49 procent af det estiske Estonian Air.
Nu lyder der andre toner fra SAS: Selskabet bekræfter, at det vil afhænde sin aktiepost i airBaltic. Og forklaringen er lige om hjørnet: Letlands regering har nu truffet beslutning om, at man alligevel ikke vil privatisere airBaltic fuldt ud, som planen ellers har været. Tværtom vil Letland fastholde sine 53 procent af aktierne, og langvarige forhandlinger mellem SAS og Letlands regering har ikke kunnet rokke ved denne holdning.
SAS må derfor opgive, at komme frem i cockpittet i airBaltic – og en plads på bagsædet er ikke nok for SAS.
Det stiller airBaltic over for helt nye udfordringer i fremtiden, hvor SAS således kan forventes at byde ind på de baltiske markeder med en helt ny strategi.
Den kan ventes at ændre konkurrencesituationen væsentligt. Men derfor kan der naturligvis godt være en plads til strategisk og kommercielt samarbejde mellem de to selskaber.
Estonian Air var tidligere ejet af Maersk Air med 49 procent. Da dette selskab lukkede i september, 2003, overtog SAS aktieporteføljen og samtidig blev det også stillet SAS i udsigt, at man kunne overtage endnu op til 17 procent of dermed opnå en majoritetsposition.
Dette løfte er dog aldrig blevet indfriet, og der er i dag intet der tyder på, at det vil blive en realitet.
Det eneste selskab, der således har været helt uden for SAS’ indflydelse er Litauen flyLAL, tidligere Lithuanian Airlines.
SAS var også i 2003 med i licitationen om privatiseringen af det dengang statsejede selskab, men trak sit tilbud. I sidste ende handlede det om muligheden for at købe 34 procent af aktierne, og det fandt SAS utilstrækkeligt til at sikre grebet om den fremtidige udvikling.