23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Producenter hænger på

Det kører: Stigning i antallet af nyindregistrerede påhængskøretøjer i første halvdel af 2008.

Det kører: Stigning i antallet af nyindregistrerede påhængskøretøjer i første halvdel af 2008.

Af Finn Bjerremand

Der blev i første halvår 2008 nyregistreret 4090 påhængskøretøjer. Det er en stigning på knap 9 procent fra 3764 køretøjer i samme periode i fjor. Det viser de seneste tal fra registreringsstatistikken fra Danmarks Statistik. De viser desuden, at væksten er indenfor trailere, mens markedet for påhængsvogne er gået lidt tilbage.

Ud af det samlede antal nyregistrerede påhængskøretøjer med mere end 15,99 ton totalvægt har de tre store leverandører på det danske marked – Kel-Berg, Krone og Schmitz - stået for leverancen af 2971 enheder, svarende til knap 73 procent. Reelt er markedsandelen dog højere, da statistikken også indeholder landbrugsvogne m.v. med en totalvægt over 15,99 t.

Schmitz Cargobull har stået for leveringen af i alt 1303 enheder, fordelt på 1286 trailere og 17 påhængsvogne. Næst efter følger Krone med 1197 nyregistrerede trailere og 19 påhængsvogne. På tredjepladsen ligger Kel-Berg fra Lastas-koncernen med i alt 452 enheder. Kigges isoleret på trailerleverancerne har Kel-Berg haft et fald på hele 21,7 procent, mens Krone er steget knap 13 procent og Schmitz har oplevet en vækst på 25,1 procent.

Den lokale producent HFR i Aabenraa ligger lunt i svinget med 111 nye trailere, mens MTDK i Randers er nået op på 88 nye trailere.

fba@transporttidende.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.08