23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Havne klar til godsvækst – infrastrukturen halter

Danske havnes milliardinvesteringer skal modsvares af udbygning af infrastrukturen i havnenes bagland.

Danske havnes milliardinvesteringer skal modsvares af udbygning af infrastrukturen i havnenes bagland.

I 2025 vil der gå omkring 60 millioner tons mere gods, 7 millioner flere passagerer og op imod 2 mio. flere containere over kaj på den danske erhvervshavne end der gør i dag.

Det fremgår af en ny rapport om de større danske havnes forventninger til udviklingen. Det er ikke bare en udfordring for havnene, men også infrastrukturen i havnenes bagland. Rapporten fastslår, at antallet af lastbiler, der kører til og fra havnene, vil stige kraftigt i de kommende år.

I Havnene håndterer allerede 110 mio. tons gods og op imod 40 mio. passagerer om året. Og der investeres på livet løs i havnene - mere end 10 mia. kr. frem til 2015. Så vi forventer bestemt, at havnene vil kunne klare væksten, siger Jakob Svane, konsulent i Danske Havne.

Rapporten som konsulentfirmaet Bøgetorp har udviklet for Danske Havne, dokumenterer ikke bare en kraftig vækst i trafikken til og fra havnene på søsiden. Rapporten kan sandsynliggøre en stigning i trafikmængderne ind og ud af havnene på 75 procent – fra i dag 8 millioner lastbiler i dag til mere end 13 millioner lastbiler årligt i år 2025.

Rapporten dokumenterer dermed, hvor vigtigt det er, at de statslige investeringer i infrastruktur, der skal koble havnene bedre sammen med baglandet, følger med væksten i søtransporten.

- International transport foregår i dag i et samspil mellem forskellige transportformer. Der er derfor et udtalt behov for at koble landets og havets veje bedre sammen. Danske Havne vil snart offentliggøre en liste over, hvilke havne, der har de største behov for investeringer i veje og baner, siger Jakob Svane.

Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse fra maj 2008.

- Der er blevet lavet mange fremskrivninger over væksten i godsmængderne. Men de har kun været teoretiske beregninger og er aldrig blevet kvalificeret af branchefolk med indsigt. Her har vi spurgt medlemmerne, der har indsigten i markedet. Dermed kan vi nu dokumentere, at de enkelte havnes forventninger til markedet sammenlagt stemmer godt overens med de forskellige teoretiske fremskrivninger. Det styrker troværdigheden, siger Jakob Svane.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11