Århus-virksomhed overtager alle aktiviteter pr. 1. september.
Den skærpede konkurrence på vognmandsområdet og stigende efterspørgsel efter totalløsninger inden for kran-, transport- og renovationsområdet, har fået ledelsen i EMJ Transport A/S til at sælge fra. Familien Jensen kunne ellers for måneder siden markere EMJ’s 70 års jubilæum.
Johs. Sørensen & Sønner Århus A/S overtager samtlige aktiviteter og materiel. Århus-firmaet, der selv har mere end 50 år på bagen, har over 100 medarbejdere. Johs. Sørensen & Sønner vil videreføre EMJ’s aktiviteter og relationer i samme ånd.