Lastvognen samler klimahandsken op

Lastbilproducenterne har for længst taget forskud på CO2-reduktionerne, men bedre motorteknik kan ikke løfte klimabyrden alene.

Der er efterhånden rigtigt langt mellem de lastbiler, der udsender en god gammeldags dieselaroma fra udstødningen. Heldigvis.

Moderne lastvogne udleder kun en brøkdel af de sundhedsskadelige stoffer, som fulgte med tung transport for blot et par årtier siden. Bedre forbrænding, renere diesel og mere effektiv rensning af udstødningsgasserne har tilsammen bidraget til, at sikre tunge dieseldrevne køretøjer et væsentligt mindre miljømæssigt fodaftryk.

Selv når det gælder CO2-udledningen, så er det lykkedes bilindustrien at få lastbilerne til at køre væsentligt flere kilometer på en liter diesel end tidligere. Og bedre udnyttelse af de dyre dieseldråber er lig med mindre CO2-udledning.

- Lastbilproducenterne har reduceret den gennemsnitlige udledning af CO2 fra en lastbil med en tredjedel siden 1970’erne. Det gavner ikke kun vognmændene, men også miljøet, sagde direktør Andreas Renschler fra Daimler AG som optakt til IAA Commercial Vehicles i september i Hannover.

Forinden havde formanden for VDA, Matthias Wissmann fastslået, at den tunge trafik ikke slipper for at bidrage til yderligere reduktion af CO2-udledningen i lighed med andre brancher.

Men Wissmann slog også fast med 12-tommer søm, at tekniske forbedringer ikke gør det alene.

- Hvis lastbilerne skal yde et meningsfyldt bidrag til CO2-reduktionerne, så kræver det en samlet indsats, hvor man ikke bare forbedrer køretøjerne rent teknisk. Hvis man ikke samtidig reducerer tomkørsel, får chaufførerne til at køre mere brændstoføkonomisk og sikrer fremkommeligheden på infrastrukturen, så batter tekniske forbedringer ingen ting, sagde Matthias Wissmann.

Et godt mål på, hvor store CO2-forbedringer som lastvognsproducenterne allerede har leveret er det faktum, at den samlede udledning af CO2 fra tyske lastbiler kun er steget ganske svagt siden midten af 90’erne. Det vil sige, at den kraftige vækst i godstransportarbejdet ikke – som mange nok ville forvente – har medført en kraftig stigning i CO2-udledningen fra godstransport på vej.

- Mens efterspørgslen efter godstransport på vej fortsætter med at vokse i højt tempo, så er det ikke realistisk at forvente at motorteknologien kan udvikles i samme tempo som hidtil, sagde Matthias Wissmann.

Andreas Renschler kunne berette om den store forskningsindsats, der foregår hos lastbilproducenterne og nye tekniske landvindinger. Både inden for konventionelle dieseldrevne køretøjer, men også inden for hybride drivliner, hvor dieselmotorerne kombineres med el-motorer og litiumbatterier.

- Daimler har allerede 2.000 lastvogne og busser med hybrid drivline ude i daglig drift. Og vi har i år demonstreret en konventionel 40 tons lastbil, der under optimale vilkår på testbanen har præsteret at transportere en nyttelast, således at transporten af hvert tons over 100 kilometer kun har kostet 0,8 liter diesel per tons, sagde Andreas Renschler.

Han fremhævede de enorme summer, som industrien investerer i udviklingsarbejdet og påpegede, at der er behov for yderligere harmonisering af motorstandarderne mellem de forskellige verdensdele.

- Det er simpelthen for dyrt at udvikle forskellige motorer til forskellige markeder. Hvis man kan enes om en standard, så vil udviklingsmidlerne kunne anvendes langt mere konstruktivt, sagde Renschler, der også pegede på trængselsproblemerne på det overbelastede europæiske vejnet som en alvorlig miljøsynder.

Chauffører spilder i gennemsnit 65 arbejdstimer om året på at sidde i kø på de tyske veje. Det koster også store mængder spildt brændstof.

- Derfor er der behov for et kraftigt løft i investeringerne i infrastrukturen. Dårlig trafikafvikling kan faktisk tredoble brændstofforbruget på en lastbil. Hvis man eksempelvis erstattede alle europæiske trafiklys med mere dynamiske løsninger, der tilpasser sig til trafikstrømmene som rundkørsler, så ville det reducere CO2-udledningen med 2,4 mio. tons, sagde Andreas Renschler, der også erkendte behovet for bedre samarbejde mellem transportformerne.