Udviklingen står ikke stille hos den sydjyske koncern Carsten Noer A/S.
Det er ikke længe siden, at koncernen tog en helt ny opretterhal på 620 m2 i brug ved hovedkvarteret i Toftlund. Den nye opretterhal, er med sin chassis-opretterbane på 42 meter den længste af sin art i Danmark.
Driftsleder Jan Stubberup fortæller til TTN, at den nye opretterhal omfatter en oprettegrav, der er specielt konstrueret til håndtering af lavtbyggede lastvogne.
Ud over opretning af materiel fra transportbranchen rettes der også langbrugskøretøjer op i den nye opretterhal i Toftlund.
Der er dog allerede sat endnu et projekt i gang hos Noer i Toftlund, der er gået i gang med at bygge en 700 m2 stor bygning, som både skal indeholde faciliteter med bad, tv- og opholdstue til chauffører og personale faciliteter.
På anden sal i den nye bygning bliver der indrettet en hel ny administrationsdel, så koncernen kan få samlet administrationen. Ud over servicering af DAF-lastvogne, er Carsten Noer A/S i Toftlund også forhandler af hele Sawos program incl. Hiab-kraner og Multilift hejs.