Maersk Line og andre store containerrederier har ikke kunnet komme igennem med de sædvanlige prisforhøjelser på fragten.
Rederierne havde planlagt at indføre et tillæg fra begyndelsen af august på 158 dollar pr. container på ruterne mellem Asien og Europa, men det tillader markedsforholdene ikke.
En række rederier har besluttet, at markedet ikke er stærkt nok til at klare de ekstra rater, der normalt bliver opkrævet på denne tid af året på grund stigningerne i fragtmængderne op til den kommende julehandel, skriver shippingavisen Lloyd's List.
Også i foråret måtte rederierne opgive at hæve priserne.