Den danske benzin-konge Olaf Haahr forudser en oliepris på 85-95 dollar pr. tønde.
Det er kun få uger siden, at olieprisen var på 146 dollar pr. tønde, men nu er prisboblen brast.
- Det er klart, at det var blevet til en IT-boble, der måtte briste. Når prisen bliver så høj vinder alternativerne frem. Der er grænser for hvor meget kunderne vil betale. Man ændrer sine vaner, begynder at køre mindre og finder andre løsninger, siger Olaf Haahr til Børsen.
Olieprisen er nu omkring 112 dollar pr. tønde, men de vil ifølge Haahr falde yderligere og det vil også sende benzinprisen under 10 kroner igen.
- Især spekulanterne har fået og får ørerne i klemme. De er begyndt at tage nogle store tab og i takt med, at prisen falder, vil de begynde at smide endnu mere, og prisen vil komme endnu længere ned, vurderer Olaf Haahr.
Selv om der dagligt produceres under 90 mio. tønder olie, har spekulation i oliepriserne betydet, at der er blevet handlet op til 3,3 mia. tønder olie på papiret.