Skan-Trailer A/S i Næstved har leveret seks nye Fliegl-trailere til det sydjyske firma K. Hansen Transport A/S i Vejen.
De nye trailere er standard 13,6 meter gardintrailere med et maksimalt kongebolttryk på 16 ton og 24 ton trippelbogietryk. Når valget faldt på Skan-Trailer A/S som leverandør og Fliegl trailere, skyldes det ifølge direktør Karsten Hansen fra K. Hansen Transport A/S, at virksomheden i øjeblikket afprøver materielmarkedet.
- Vi plejer normalt at være trofaste mod vore faste leverandører, men vi tester hvad der findes på markedet. Vi har fået nogle trailere, der lever op til de ønsker vi havde, så vi er godt tilfredse med de nye trailere.
Noget tilsvarende gør sig gældende for lastbiler, hvor K. Hansen Transport A/S senest har fået leveret både nye MAN, Scania og Volvo lastvogne.
De nye Fliegl-trailere er solgt af Michael Sørensen, Skan-Trailer i Bjerndrup. Han ses her på billedet sammen med Karsten Hansen (t.v.).