23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Første succes

Nyankommen: Belgiske Groep H Essers har etableret nordeuropæisk logistikcenter i Taastrup.

Nyankommen: Belgiske Groep H Essers har etableret nordeuropæisk logistikcenter i Taastrup.





Copenhagen Capacity må normalt væbne sig med tålmodighed. Men Casper Keyghaldi Østergaard har allerede første succes i hus, selv om han først tiltrådte 1. april i år.

- Jeg blev omkring 1. maj ringet op af den store belgiske logistikudbyder Groep H. Essers, der overvejede at placere deres nordeuropæiske logistikcenter i Danmark. De skulle bruge et lager på 8.000-10.000 kvadratmeter og gerne i en fart. Det er ikke nogen let opgave, når kun omkring 1,45 procent af logistikejendommene på markedet står ledige. Men det lykkedes mig via mit eget netværk at finde et egnet lager, fortæller Casper K. Østergaard.

Lageret skal blandt andet kunne anvendes til farligt gods som brændbare væsker, fordi Group H. Essers etablerer lageret for en stor kunde, der producerer industrielle rengøringsmidler.

- Derfor sørgede jeg for, at der stod en ingeniør med ekspertise i opbevaring og håndtering af farligt gods klar, da Groep H. Essers besigtigede lageret i Taastrup. Han kunne så give dem et indledende overblik over, hvad der skulle til, for at få lageret godkendt. Det gjorde han gratis, men tilbød naturligvis at hjælpe, med at få de nødvendige myndighedsgodkendelser hjem og hvad det ville koste. Den slags service giver ikke kun virksomheden konkret viden, men det er også med til at give et godt indtryk, siger Casper Keyghaldi Østergaard.

Groep H. Essers har ikke tidligere været repræsenteret i Danmark og Copenhagen Capacity har bistået den belgiske logistikudbyder på en række områder.

Allerede i begyndelsen af juli kunne Groep H. Esser overtage lageret i Taastrup, hvor koncernen har etableret et dansk datterselskab H. Essers Danmark ApS.

Lageret i Taastrup skal fungere som logistikcenter, hvor der plukkes varer til distribution i Nordeuropa efter ordrer fra H. Essers kunde.

Lageret forventes at være i fuld operation i starten af oktober – fem måneder efter første kontakt.

ll@transporttidende.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.13