Det tyske erhvervsliv skal helst have det godt – så går det godt i resten af Europa.
Af Gwyn Nissen, chefredaktør
Det tyske erhvervsliv skal helst have det godt – så går det godt i resten af Europa. Tyskland er såvel en politisk som en økonomisk magtfaktor, og hvad der måtte ske syd for grænsen, smitter af på os alle sammen - på godt og ondt
Det samme gælder den tyske infrastruktur. Hvis det propper til på Tysklands motorveje, kan det mærkes hos it-virksomheden i Nordsverige, vognmanden i Padborg og maskinfabrikken i Syditalien. For slet ikke at tale om de titusindvis af turister, der dagligt drøner gennem Tyskland, og millioner af tyskere, der kører til og fra arbejde.
Med andre ord bør vi alle sammen have en interesse i, at Tyskland får løst deres trafikale problemer.
De tyske politikere har ellers fået rigeligt med kritik fra transportfolk i nabolandene. Den forhadte vejskat – mauten - har mest af alt lignet en skatteskrue, som har skaffet masser af indtægter, men derimod haft minimal effekt på infrastrukturen.
Tyskland ser dog ud til at være nået til et vendepunkt.
Trafikminister Wolfgang Tiefensee er således meget bevidst om Tysklands rolle som trafikalt knudepunkt i Europa (læs interviewet side 20/21), og såvel i 2009 som i 2010 bliver der investeret over 75 milliarder kroner i den tyske infrastruktur. Også med hjælp fra mauten.
Én ting er dog pengene, en anden ting er Wolfgang Tiefensees holdninger, der fortjener ros. Han håber, at den tyske masterplan bliver startskuddet til en egentlig europæisk trafikplan. Tiefensee har et fromt ønske, nemlig at de enkelte EU-lande ikke laver lokale projekter, men sikrer, at investeringerne i infrastruktur er med til at skabe en overordnet forbedring af Europas vejnet.
Danmark bliver et af de første lande, som skal bevise, at også vi tænker i et bredere perspektiv som drejeskive for trafikken til og fra Norden.
Til efteråret skal der således ikke kun tegnes streger på Danmarkskortet – men bygges veje og broer til Europa.
BREAKING