23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fleksible vogntog i stift forsøg

Særtilladelser: Der bliver tilsyneladende ikke mulighed for svinkeærinder, når modullastvognene kommer til november.

Særtilladelser: Der bliver tilsyneladende ikke mulighed for svinkeærinder, når modullastvognene kommer til november.





Af Gwyn Nissen

Bekendtgørelsen, der skal tegne rammerne for det kommende modulvogntogsforsøg, er på trapperne. Midt i denne måned forventer Vejdirektoratet at sende bekendtgørelsen i høring – og det bliver en meget stram styring af, hvor de 25,25 meter lange lastvognstog må køre.

- Det bliver en meget præcis afgræsning af det pågældende vejnet, siger vicedirektør i Vejdirektoratet, Helga Theil Thomsen, der afviser, at modulvogntog kan køre af ruten, selv om de i nogle tilfælde nærmest vil køre forbi af- eller pålæsningssted.

Bekendtgørelsen sendes dog i høring, og er der nogle af de udpegede havne, transportcentre eller kommuner, der ønsker et område inddraget i forsøget, så har de chancen under den tre uger lange høring.

Betaler selv

Aabenraa Kommune har blandt andet benyttet lejligheden til at få udvidet det område i Padborg, som modulvogntogene må køre i. I første omgang var Padborg Transportcenter af Vejdirektoratet defineret som det tidligere toldområde. Men kommunen gør nu for egen regning vejnettet klar til modulvogntogene.

Det betyder blandt andet, at virksomheder som Per Damgård ApS, Andreas Andresen A/S og Danske Fragtmænd kan køre lige til døren i deres egne virksomheder.

Aabenraa Kommune forventes at bruge 3,2 millioner kroner på udvidelsen.

Få ændringer

- Jeg tror ikke, at der vil være de helt store ændringer rundt omkring i landet. Vi har været i dialog med de fleste kommuner, havne og transportcentre og der har været nogle små justeringer, siger specialkonsulent i Vejdirektoratet, Henrik Ludvigsen.

Han peger på, at der også bliver en senere mulighed for at inddrage nye områder, da bekendtgørelsen i løbet af 2009 og 2010 skal rettes til, når yderligere havne og transportcentre efter planen skal kobles på modulvogntogsforsøget.

- De forslag, der måtte komme undervejs, vil vi samle i bundter, siger Henrik Ludvigsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.08