23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Eurowatch holder øje med 40 lande

Nye lande: Ukraine og Kroatien er nu også med i Eurowatch-netværket.

Nye lande: Ukraine og Kroatien er nu også med i Eurowatch-netværket.





Med to nye lande i sit overvågnings-samarbejde lukker Eurowatch det sidste ”smuthul” på vejen mod Østeuropa og Asien.

Stigningen i uopklarede tyverier af biler og vogntog kan således forhindres og forhåbentlig helt stoppes, håber Eurowatch, der samarbejder med de mest fremtrædende bilfabrikanter i verden, mere end 1.000 internationale transportflåder og mere end 250 internationale forsikringsselskaber samt ikke mindst med politiet i de tilknyttede lande i forbindelse med kriminalitet og nødsituationer.

- Det er med udnævnelsen af de nye partnere i Ukraine og Kroatien min overbevisning, at Eurowatch-netværket kan bibeholde vores enestående genfindingsrate i forbindelse med tyverier af kommercielle køretøjer i Europa, siger country manager i Danmark, Lars Albæk. Mere end 1,5 millioner biler og lastbiler – med deraf følgende milliardtab - bliver hvert år stjålet i Europa. Bilkriminalitet og fragtkriminalitet er i dag blevet en storindustri ledet af komplicerede, internationale bander, som kontrollerer alle led i deres “værdikæde”, oplyser Europwatch. Det spænder fra indhentning af detaljerede efterretninger om tyverierne, til spredning og videresalg af varer og køretøjer via internationale led.

- Disse bander benytter sig af og udnytter den nemme passage over grænserne i Europa og den begrænsede politimæssige koordination og samarbejde, siger Lars Albæk.

Det forsøger Eurowatch at råde bod på ved et tæt samarbejde med politi og samarbejdspartnere på tværs af grænserne. Eurowatch har ifølge selskabet selv en genfindelsesprocent for stjålne køretøjer på næsten 100 procent - og over 90 procent for stjålet fragt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.098