Uberettiget arrest af skib

Dom: Sø- og Handelsretten har i sommer afgjort at arrest af kinesisk skib var uberettiget.

Søloven har udstyret flere af redernes potentielle kreditorer med særlige redskaber i forhold til at inddrive deres tilgodehavende.

Særlig gunstigt fremstår Sølovens kapitel om søpant, der giver 5 krav - hyre, havneafgifter, erstatning for person- og tingsskade og bjærgeløn - en særlig ”skjult” pant, der på den ene side giver panteprioritet forud for de allerede registrerede panterettigheder i skibet, og på den anden side forælder allerede efter 1 år.

En anden særlig sikkerhed er Sølovens kapitel om arrest, der supplerer de regler, der i øvrigt gælder for alle andre i den danske retsplejelov. Retsplejelovens regler om arrest giver ikke mulighed for de helt store udfoldelser, og da jo skibe i sagens natur kun ligger et sted af gangen i ganske kort tid, har lovgiverne bestemt, at mulighederne for at arrestere skibe skal være flere og mere fremkommelige, end hvad der ellers gælder inden for juraen.

Sølovens kapitel 4 om arrest af skib indeholder i § 91 ikke mindre end 17 muligheder for at arrestere et skib, og ud over de 5 krav nævnt oven for, som også gælder for søpant, er et af de øvrige i § 95, nr. 11:

”levering af gods eller materialer til et skib, uanset leveringsstedet, for at bruges til dets drift eller vedligeholdelse, …”

Denne bestemmelse gælder bl.a. levering af bunkersolie og en af betingelserne for at kunne overtale den lokale fogedret til at arrestere og dermed fysisk tilbageholde skibet er sædvanligvis, at den kreditor, der begærer arresten foretaget, stiller en bankgaranti, der som udgangspunkt skal svare til 5 dages hyretab til den reder, som senere evt. får medhold i, at arresten var foretaget med urette. Omvendt kan rederiet sædvanligvis afværge arresten, og dermed den fysiske tilbageholdelse og det heraf følgende hyretab, mv. stille en såkaldt afværgegaranti til sikkerhed for den pågældende kreditors tilgodehavende.

Når fogedretten har bestemt, at arrest skal foretages og skibet skal tilbageholdes fysisk, sker dette ved, at der fra skibet fjernes en vital del, så det ganske enkelt ikke kan sejle fra den pågældende havn, hvor den er arresteret.

Jeg skal ikke her gå ind i tekniske detaljer om, hvilken del der sædvanligvis fjernes, men nok bemærke, at den gamle tese om, at det var nok at fjerne kaffemaskinen næppe er helt gangbar i praksis.

I en sag hvor Sø- og Handelsretten afsagde dom i juli var spørgsmålet om et dansk firma, der leverer bunkersolie (Bunkersfirmaet) ved at modtage en garanti havde forpligtet sig til at afstå fra at foretage arrest i et skib til sikkerhed for betaling af en bunkersregning.

Rederiet nedlagde påstand om, at Bunkersfirmaet skulle anerkende, at Bunkersfirmaet fra den 8. december 2006 har været uberettiget til at begære og foretage arrest til sikkerhed for betaling af en faktura på 269.572,80 USD, i skibe eller andre aktiver tilhørende Rederiet eller hermed koncernforbundne selskaber.

Juraen var for så vidt helt banal og drejede sig i korthed om Bunkersfirmaets direktør havde accepteret (evt. stiltiende) ordlyden af en garanti stillet på rederiets vegne af dets danske repræsentant (Korrespondenten).

Den afgørende regel findes i aftalelovens § 6:

”Svar, som går ud på, at tilbud antages, men som på grund af tillæg, indskrænkninger eller forbehold ikke stemmer med tilbuddet, anses som afslag i forbindelse med nyt tilbud.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke, når afsenderen af svaret går ud fra, at det er overensstemmende med tilbudet, og tilbudsgiveren må indse dette. I så fald skal denne, hvis han ikke vil godkende svaret, uden ugrundet ophold give meddelelse derom. Undlader han dette, anses aftale for sluttet med det indhold, svaret har.”

Rederiets agent i Tallinn, modtog torsdag, den 7. december 2006, kl. 10:41 en e-mail fra Bunkersfirmaet med meddelelse om, at Skibet ville blive arresteret den følgende dag kl. 09:00 i Muuga i Estland, medmindre Rederiet forinden betalte 269.572,80 USD til Bunkersfirmaet.

Beløbet svarede til en bunkersfaktura for olie leveret til skibet den 5. november 2006, som Bunkersfirmaet den 13. november 2006 havde udstedt til den canadiske tidsbefragter, med seneste rettidige betalingsdato den 3. december 2006.

Som følge af truslen om arrest anmodede Rederiets P&I Club sin danske korrespondent om samme dag at tage kontakt til Bunkersfirmaet og forhandle betingelserne for, at Bunkers-firmaet ville afstå fra at foretage arrest som følge af sikkerhedsstillelse for kravet.

Der var herefter telefoniske drøftelser mellem NN (direktøren i bunkersfirmaet) og JJ hos Bunkersfirmaet om muligheden for at stille garanti. NN udformede et udkast til Letter of Undertaking som en sædvanlig afværgegaranti. Udkastet blev sendt til JJ med e-mail den 7. december 2006 kl. 20:28.

Af dette Letter of Undertaking fremgik, at det var en betingelse for garantien, at Bunkersfirmaet, når garantien forelå, ville afstå fra at foretage arrest hos Rederiet eller hermed koncernforbundne selskaber til sikkerhed for sit krav om betaling af bunkers.

Ved e-mail af 7. december 2006 kl. 20:46 skrev NN til Rederiet at Bunkersfirmaet var tilfreds med teksten, hvorefter Rederiet underskrev den originale garanti, som var i overensstemmelse med det udkast, NN havde sendt til Bunkersfirmaet.

Efter at have modtaget den underskrevne garanti fra Rederiet videresendte NN garantien ved e-mail den 7. december 2006 kl. 21:56 til JJ. I fremsendelsesteksten skrev NN, at han håbede, at den underskrevne garanti var i orden, så skibet ikke blev arresteret dagen efter.

Endvidere skrev NN i en e-mail den 7. december 2006 kl. 22:02 til sine principaler, at Bunkersfirmaet havde givet udtryk for at være tilfreds med det underskrevne Letter of Undertaking, og at skibet ikke ville blive arresteret den følgende dag. Der fandtes ingen skriftlig accept fra Bunkersfirmaet af dette Letter of Undertaking.

Den 10. december 2006 rettede JJ på ny henvendelse til NN om afklaring af tilgodehavender vedrørende andre af Rederiets skibe. Bunkersfirmaet fik efterfølgende foretaget arrest for kravet i Skibet den 15. marts 2007 i Sydafrika, hvor der kørte justifikationssag. I forbindelse med arresten i Sydafrika blev der udstedt en ny afværgegaranti.

Den person der havde forhandlet garantien med Bunkersfirmaet (Korrespondenten) oplyste i retten at han ved e-mail af 7. december 2006 kl. 20:28 sendte et udkast til en garanti til JJ, idet han forinden havde fået garantien godkendt i Hong Kong og Hamburg af de rederirepræsentanter der sad der.

Garantien var blevet til efter en samtale med Bunkersfirmaets direktør (JJ) og dækkede det krav, som Bunkersfirmaet havde stillet. Han havde forinden fortalt JJ, at der ville blive tale om en garanti fra Rederiet, hvilket JJ mente var godt nok, idet Rederiet var et stort selskab.

Efter afsendelsen af e-mailen talte han igen med JJ, der ikke havde bemærkninger til udkastet. Beløbet på 300.000 USD svarede til det beløb, som JJ havde krævet.

Han sendte herefter mailen af 7. december 2006 kl. 20.46 til Rederiet. Han sendte garantien videre til JJ kl. 21:56, hvilket var fem-ti minutter, efter at han selv havde modtaget den.

Han skrev ”Håber den er i orden”, idet han gik ud fra, at skibet nu ikke blev arresteret næste morgen. JJ sagde ikke noget om, at han ikke havde modtaget dokumentet eller ikke havde haft adgang til at læse det. Tværtimod sagde JJ, at garantien var ok.

Han bad ikke om at få en skriftlig bekræftelse fra Bunkersfirmaet. Det beder han aldrig om, og i praksis får de aldrig skriftlige bekræftelser, idet garantien er indlysende. Det er første gang i hans karriere, at han har oplevet, at der er foretaget arrest i et skib, efter at der er udstedt en garanti af denne art.

Direktøren for bunkersfirmaet fortalte bl.a. de lidt hektiske timer den 7. december, at han og NN talte sammen flere gange i telefonen over timerne mellem kl. 20 og 22.

De talte om, hvilken garanti Bunkersfirmaet kunne acceptere. Bunkersfirmaet ville have en betalingsgaranti, hvilket NN ikke kunne tilbyde. NN tilbød i stedet et Letter of Undertaking, som NN skrev udkastet til.

NN læste udkastet op for ham over telefonen, mens han var til julefrokost. Han var ikke enig i udkastet, hvilket han meddelte NN, idet det var for generelt, worldwide og uden tidsfrist. Han ville sikre sig, at Bunkersfirmaet ikke blev stillet ringere, end de var i forvejen.

NN ringede senere til ham og læste et udkast op for ham. Han mener helt bestemt, at han sagde til NN, at han var ude i byen og derfor ikke havde adgang til at læse udkastet.

NN arbejdede herefter videre på et nyt udkast, som han fik læst op under en ny telefonsamtale. Han sagde til NN, at han stadig var uenig i indholdet, og at han havde svært ved at overskue, om udkastet indeholdt Bunkersfirmaets betingelser.

Han bad derfor om at få udkastet tilsendt, og hvis han syntes, at det var godt nok, ville han bekræfte, altså give NN en accept. Han fik først læst udkastet efter nogle dage, men han syntes, at det var for bredt og generelt, og han accepterede derfor aldrig garantien, ligesom han omvendt heller ikke skrev, at han ikke kunne acceptere garantien.

Han var bl.a. utilfreds med, at garantien var underlagt dansk ret, idet dansk ret ikke var fordelagtig for Bunkersfirmaet, og idet skibet sejler i udlandet.

Han drøftede ikke udkastet med en advokat. NN kunne efter hans opfattelse ikke gå ud fra, at manglende reaktion var en accept, idet han netop havde sagt, at han i givet fald ville sende en bekræftelse.

Han havde opfattelsen af, at Rederiet ville betale udeståendet efter denne episode, men det skete ikke. Bunkersfirmaet genoptog derfor ”jagten”, hvorefter Skibet blev arresteret i Sydafrika i april 2007.

Skibet er ejet af Rederiet i Kina, mens andre skibe, som de havde tilgodehavender for, er ejet af andre af Rederiets selskaber, f.eks. i Hong Kong. Disse fakturaer blev betalt.

Han talte med Bunkersfirmaets bestyrelsesformand vedrørende garantien i den sydafrikanske arrestsag, og spurgte, om Bunkersfirmaet havde ret til at foretage nye retsskridt, hvis der ikke betaltes efter garantien. Bestyrelsesformanden bekræftede dette.

Arrestsagen i Sydafrika førte til udstedelse af en garanti, ikke til betaling straks, men garantien blev accepteret af Bunkersfirmaet, fordi den var udstedt i henhold til sydafrikansk ret, som var fordelagtig for Bunkersfirmaet.

Retten lagde til grund, at advokat NN torsdag den 7. december 2006 førte drøftelser med JJ, Bunkersfirmaet, om mulighederne for at afværge arrest i Skibet i Tallinn den følgende dag gennem udfærdigelse af en garanti, og at NN i forlængelse af disse drøftelser sendte en kopi af det Letter of Understanding, som Rederiets europæiske repræsentant i den forbindelse havde udfærdiget, til Bunkersfirmaet, idet han gik ud fra, at dette Letter of Understanding indholdsmæssigt svarede til, hvad parterne var blevet enige om under disse samtaler, og idet han fulgte sædvanlig praksis i forbindelse med sådan garantistillelse.

Det bemærkedes herved, at indholdet af den afværgegaranti, som Letter of Understanding indebar, indholdsmæssigt svarede til den garanti, som Bunkersfirmaet krævede som betingelse for at lade skibet afsejle fra Sydafrika efter den arrestforretning, som Bunkersfirmaet havde gennemført dér, alene med den forskel, at garantien i Sydafrika er udstedt af en bank og ikke af et europæisk datterselskab af det statsejede Rederiet.

I den e-mail, hvorved NN sendte garantien til Bunkersfirmaet, skrev NN, at han håbede, at denne var i orden, ”så skibet ikke bliver arresteret i morgen”.

På baggrund af denne mail og de forudgående drøftelser måtte JJ og Bunkersfirmaet efter rettens opfattelse indse, at NN var gået ud fra, at det fremsendte Letter of Understanding svarede til det, som parterne havde aftalt, jf. herved princippet i aftalelovens § 6, stk. 2.

Herefter, og idet Bunkersfirmaet faktisk ikke søgte arrest gennemført den følgende dag i Tallinn, måtte Bunkersfirmaet reklamere over for Rederiet og NN, såfremt Bunkersfirmaet ikke ville være forpligtet af garantien og dermed pligten til at erlægge den angivne modydelse, som bestod i at Bunkersfirmaet skulle afstå fra at foretage arrest i Skibet for bunkerskravet.

Retten mente, at det var uden betydning for sagen, at JJ havde forklaret, at baggrunden for, at der ikke blev foretaget arrest fredag den 8. december 2000 i Tallinn, var, at man ikke kunne nå at få foretaget de nødvendige oversættelser, idet JJ ikke gjorde Rederiet eller NN bekendt hermed, men tværtimod undlod at oplyse dette med henblik på ikke at svække truslen om arrest som led i de forhandlinger, som derefter resulterede i garantien.

Der var i sagens oplysninger ingen støtte for JJs udtalelse om, at Bunkersfirmaet skulle genbekræfte garantien for at være bundet heraf.

Retten fandt på denne baggrund, at Bunkersfirmaet i forhold til Rederiet havde forpligtet sig til ikke at foretage arrest i Skibet for det pågældende krav, hvorfor Rederiets påstand, mod hvilken der ikke i øvrigt er rejst indsigelse, tages til følge.

Dermed skulle Bunkersfirmaet A/S anerkende fra den 8. december 2006 at have været uberettiget til at begære og foretage arresten.