Der står danskere bag nybyggeriet af multipurpose skibet Blue Giant på Lloyd Werft Bremerhaven.
Der står danskere bag nybyggeriet af multipurpose skibet Blue Giant på Lloyd Werft Bremerhaven. Skibet, der netop er blevet navngivet, ejes af Dockship II, der ejes af Combi Dock A/S, et joint venture mellem Harren & Partner i Bremen samt J. Poulsen Shipping i Korsør.
Blue Giant er på 11.000 dwat med mellemdæk, tre electro hydrauliske kraner med løfteevne på op til 350 mt i enkelt løft og en løfteevne på op til 700 mt i kombineret løft.
Ligesom søsterskibet, Combi Dock I, kan Blue Giant både flyde og rulle lasteemner på op til 5000 mt afhængig af det enkelte stykkes dimensioner. Skibet er afsat på en fem-årig timecharter-kontrakt med Blue Marine Technology - et mexicansk offshore selskab, der deltager i udviklingen og vedligeholdelsen af den mexicanske olieindustri.
Skroget til endnu et søsterskib blev søsat 4. august i Gdansk og forventes leveret i januar 2009.