Fond skal speede småskibene op

Investorer søges: Hvem vil betale for de nye skibe, der er nødvendige, for at løfte fremtidige opgaver.

Det er ét ord, der får politikerne til øjeblikkeligt at lukke af for al diskussion. Anparter er et fyord på Christiansborg. Derfor har branchen været nødt til, at tænke nyt, for at skabe en model for fremtidig finansiering af den mindre skibsfart, som der er bred politisk enighed skal overleve.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har i den forbindelse slået fast, at kapitalen skal hentes på det private kapitalmarked – og ikke i form af statspenge.

Så der er i et par år blevet arbejdet med en udviklingskapital-model via en fond. Og selv om det endnu ikke ligger fast, hvem der skal gå ind i fonden med kapital, er der optimisme omkring projektet.

Udviklingskapitalfond skal kunne gå ind som medinvestor af de sidste 15 procent f.eks. i projekter, hvor en bank eller skibskreditfonden er villig til at finansiere 65 procent af projektomkostningerne, og hvor initiativtageren selv kan stille med 20 pct.

Den indskudte kapital skal være at betragte som egenkapital, og der skal derfor ikke betales renter.

Men fonden kan kræve en ejerandel med henblik på senere at modtage, udnytte eller forlade projektet typisk ved salg af andelene efter en periode.

- Vi er i gang med en forundersøgelse, hvor vi dels skal vurdere, om der er interesse i at få penge fra en sådan fond. Det er jo ligesom med andre kapitalfonde, hvor man også forventer medindflydelse på projekterne. Det tyder på, at interessen er til stede. Dels skal vi så se hvem i den finansielle verden, vil være interesseret i at skyde penge ind, siger Jacob Claesen, Danmarks Rederiforening.

Det er endnu for tidligt, at pege på hvem, der kunne tænkes at være med.

- Vi overvejer i øjeblikket om det kunne være interessant for nogle shippingvirksomheder og rederier, ligesom vi har banker og i princippet også fonde som LD med inde i billedet – altså institutionelle investorer. Men den præcise målgruppe ligger ikke fast. Vi vil således gerne se på, om vi generelt kan tiltrække investorer til den mindre og mellemstore skibsfart, som i dag ikke investerer i den del af branchen, siger han.

Rederiforeningen håber ved at sprede risikoen over et større antal projekter, at kunne gøre de institutionelle investorer mere interesseret i denne del af skibsfarten.

- Vil de ikke tage risikoen ved et enkelt projekt, kan de tænkes at være villige til at lægge penge ind i en udviklingsfond, som så investerer i en lidt bredere vifte af projekter med tilsvarende større spredning af risikoen, siger han og nævner ud over rederier, banker og institutionelle investorer også Skibskreditfonden.

Han venter, at forundersøgelsen vil være færdig løbet af i år.

- Så må vi se om nogen tager handsken op og går videre med det. Det kan også tænkes, at vi må melde pas og sige: At der nok er folk, der gerne vil bruge ordningen, men at vi ikke kan finde nogen, der vil investere. Så ser det naturligvis lidt svært ud, men foreløbig er vi lige midt i undersøgelses-processen, siger Jacob Claesen.

De mindre rederier er ikke på forhånd blevet afskrækket af, at kommende investorer fra en fond også kan forventes at ønske en form for indflydelse på rederiets virke.

Formanden for disse rederier, Svend Flyvbjerg, hæfter sig ved, at der i givet fald bliver tale om professionelle folk med indblik i skibsfartens vilkår.