Krisen i luftfartsbranchen her endnu ikke afsat spor i regnskabet for Københavns Lufthavne.
Det fremgår af halvårsregnskabet, der blev offentliggjort i går. Omsætningen steg med 10,1 procent til 1.531,3 mio. kroner mod 1.390,4 mio. kroner i samme periode i 2007. Korrigeret for særlige forhold steg EBITDA med 10,3 procent til 851,8 mio. kroner. Det tilsvarende tal i 2007 var 772,5 mio. kroner.
Passagerantallet i Københavns Lufthavn steg med 5,3 procent. Antallet af
lokalafgående passagerer steg med 6,4 procent og transfererende passagerer steg
med 1,3 procent
Københavns Lufthavne (CPH) understreger, at luftfartsselskaberne står overfor
vanskelige driftsforhold, hvilket vil påvirke CPH på sigt. De driftsmæssige
resultater i andet kvartal viser, at CPH's driftssystem er modstandsdygtigt
overfor sådanne forhold, men vi forventer at 2. halvår bliver mere udfordrende.
Forventningerne til 2008 om en vækst i det samlede antal passagerer på 2-4
procent og et lidt højere resultat før skat end i 2007, når der korrigeres for
særlige forhold samt for påvirkningen af ændrede skatteregler i UK, fastholdes.