23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

WTO-sammenbrud bremser vejtransporten

IRU frygter at sammenbruddet i forhandlingerne i verdenshandelsorganisationen WTO får langsigtede negative konsekvenser for transportsektoren.

IRU frygter at sammenbruddet i forhandlingerne i verdenshandelsorganisationen WTO får langsigtede negative konsekvenser for transportsektoren.





Det er sammenbruddet af den såkaldte Doha-Runde under WTO, der skulle liberalisere samhandlen mellem de industrialiserede lande og lande i den tredje verden, der vækker skuffelse i IRU:

De fejlslagne forhandlinger vil ifølge IRU formentlig få alvorlige konsekvenser for andre lovende forhandlinger, der skulle forstærke flere artikler i den gamle GATT-aftale. Ændringer af artiklerne V, VIII og X skulle forbedre reglerne om fri transit, rimelige gebyrer og afgifter samt let adgang til informationer for handlende og transportører.

Peter Krausz, der leder IRUs aktiviteter for fremme af godstransportes frie bevægelighed, siger:

- Det så endelig ud til, at regeringer over hele verden begyndte at forstå, at man ikke kan fremme frihandel uden tilsvarene liberaliseringer på bevægeligheden af gods, køretøjer og chauffører. Desværre må vi konstatere, at generaldirektøren for WTO, Pascal Lamy, har ret, når han udtrykker frygt for at det globale multilaterale handelssystem trues af en stigende protektionisme. Det er tydeligt at verdens regeringer kun i ringe grad forstår, at begrænsninger og byrder på landevejstransporten ikke kun rammer transporterhvervet, men hele samfundsøkonomien – endda i endnu højre grad. Sammenbruddet i WTO-forhandlingerne har reelt begrænset udsigten til en snarlig lempelse af de byrdefulde og kostbare restriktioner, der sammen med et omfattende bureaukrati forhindrer en glat international samhandel og transport.

Landbrugsprotektionisme

IRU opfordrer verdens regeringer til at genoptage forhandlingerne i Doha-runden, der flere gange tidligere er gået i stå. Men flere eksperter har vurderet, at der skal gå 8-10 år før det igen er realistisk at genoptage forhandlingerne.

Mange lande i den tredje verden har været lunkne over for forslaget, fordi de frygter at især landbrugsvarer fra de industrialiserede lande vil udkonkurrere landenes egne landbrugsvarer. En skepsis, der er blevet forstærket på grund af de kraftige prisstigninger på fødevarer.

Samtidig har blandt andet USA være tøvende over for at åbne sig for import af landbrugsvarer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.081