Der er for lidt plads på de tyske rastepladser.
150 tyske lastbilchauffører har deltaget i en undersøgelse af ADAC TruckService. 66 procent af chaufførerne betegnede manglende plads på rastepladser som det største problem i deres hverdag. I fjor var tallet 54 procent.
52,7 procent af chaufførerne betragter desuden de høje brændstofomkostninger som et problem – de frygter simpelthen, at de høje priser er en bombe under deres arbejdsplads.
Endelig opfatter 39,3 procent af chaufførerne yderligere overhalingsforbud for lastbiler som et problem, mens 24 procent af chaufførerne også betragter den forhøjede tyske vejskat som generende.