DHL skal stå for transporten af dele fra Airbus underleverandører til flyproducentens fabrikker og lagre, mens Kuehne + Nagel skal varetage den interne logistik i Airbus-koncernen.
Kontrakten træder i kraft 1. september. Som det fremgik af TTN i går, så skal Kuehne + Nagel stå for driften af Airbus regionale logistikcentre i Frankrig, Tyskland, Spanien og Storbritannien.
DHL skal til gengæld stå for den omfattende transport af dele fra den store skov af underleverandører, som Airbus benytter.
Transporten af delvist samlede fly – som skrogsektioner og vinger – til Airbus samlefaciliteter er ikke omfattet af kontrakterne med DHL og Kuehne + Nagels, skriver shippingavisen LeLloyd