To millioner kroner i ankebesparelse

Slap med bøde: Vognmand dømt for ulovlig godskørsel - men frifundet for anklagemyndighedens

påstand om konfiskation.

Ønsker man at tjene penge, på at køre rundt med andres gods, kræver det som bekendt tilladelse fra Færdselsstyrelsen. Det er formentlig tæt på, at være børnelærdom for læsere af Danmarks Transport-Tidende, men alligevel kom det fuldstændigt bag på en vognmand, der stod tiltalt for i en længere årrække at have ernæret sig på denne måde – og nu altså var blevet opdaget.

Han blev derfor trukket gennem retsmaskineriet: Først i byretten og efterfølgende i Landsretten, der for nylig satte et noget mildere punktum i sagen, end det havde været tilfældet i byretten.

Grundreglen om tilladelseskravet findes nærmest skåret ud i pap og bøjet i neon i Lov om Godskørsel:

”§ 1. Den, der er etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning med motorkøretøj eller vogntog med en tilladt totalvægt, der overstiger en af trafikministeren fastsat vægt-grænse, skal have tilladelse hertil.

Stk. 2. Medmindre andet følger af bestemmelser fastsat af Det Europæiske Fællesskab, international aftale eller bestemmelser fastsat af trafikministeren, kræver udførelse af godskørsel med motorkøretøj eller vogntog særlig tilladelse ved kørsel

1) over landets grænse eller

2) på dansk område af en virksomhed etableret i udlandet.

Stk. 3. Ved godskørsel for fremmed regning forstås kørsel med motorkøretøj eller vogntog, hvorved der mod betaling af enhver art transporteres gods, der ikke tilhører eller er knyttet til køretøjets bruger på den i stk. 4 nævnte måde.

Stk. 4. Ved firmakørsel forstås kørsel med motorkøretøj eller vogntog, hvorved der kun transporteres gods, der tilhører den, der er registreret som bruger af køretøjet, eller gods som denne lejer, udlejer, låner, udlåner eller har i sin besiddelse med henblik på køb, salg, fremstilling, behandling, bearbejdning eller reparation. Godskørslen, der kun må være en hjælpefunktion i forhold til virksomhedens samlede aktiviteter, skal udføres af en chauffør ansat hos denne eller, for så vidt angår kørsel her i landet, af en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der efter § 6 a, stk. 2, er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.”

Loven er suppleret af en bekendtgørelse hvor det bl.a. åbenbares, at den vægtgrænse, der hentydes til i stk 1 er 3,5 tons, og hvor de mere specifikke krav til uddannelse og økonomi uddybes. De mange regler og krav, der i det daglige vil være i risiko for at blive overtrådt af vognmænd, der enten er uvidende, tager chancen eller bare er uheldige, er garneret af forskellige former for sanktioner såsom bøde, tilbagekaldelse af tilladelse, tilbageholdelse af køretøjer, konfiskation af udbytte mv. De grundlæggende regler findes i lovens § 17:

”§17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 1, stk. 1 og 2, § 4, stk. 2, 1. pkt., § 6, stk. 2, 3 og 4, § 6 a, stk. 1, § 11, § 15 eller § 16 b, stk. 4,

2) overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,

3) overtræder bestemmelser, der er indeholdt i De Europæiske Fællesskabers forordninger om gods-kørsel eller

4) erhvervsmæssigt udlejer chauffører uden at være godkendt hertil efter § 6 a, stk. 2.

…”

Konfiskation

Som en af de senest tilkomne sanktioner er indsat reglen i § 17a:

”§ 17 a. Ved særlig grove eller gentagne overtrædelser af godskørselslovgivningen kan der ske konfiskation af det ved overtrædelsen anvendte motorkøretøj, såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af lovgivningen, og såfremt konfiskation ikke er urimelig.

Stk. 2. I øvrigt gælder borgerlig straffelovs regler om konfiskation.”

Som det fremgår, henviser bestemmelsen til de mere tunge regler i Straffeloven, hvor særligt § 75 er i spil:

”§ 75. Udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres. Savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte.

...”

I den nyafgjorte sag stod den pågældende vognmand tiltalt ved Byretten i Viborg for overtrædelse af lov om godskørsel § 17, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 1, ved i perioden fra januar 1999 til den 15. december 2005 i området ved Bjerringbro og Viborg med lastbil at have udført godskørsel for fremmed regning uden at have tilladelse hertil.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om en bødestraf på 30.000 kr. Anklagemyndigheden lagde endvidere påstand i medfør af den ovenfor citerede § 75, stk. 1 i Straffeloven om konfiskation af udbyttet ved den strafbare handling, i alt 5.348.658 kr. svarende til resultatet af den primære drift med tillæg af lønudgifter.

Vognmanden erkendte sig skyldig i selve overtrædelsen, men kunne ikke acceptere at hans økonomi skulle ødelægges ved konfiskation.

Vognmanden forklarede i retten, at han i 1999 overtog et firma, som han selv havde kørt for som chauffør. Firmaet kørte kun for en enkelt kunde. Han købte en lastbil på 6 tons og blev momsregistreret inden for transportbranchen.

Hverken Told & Skat eller andre sagde noget om, at han skulle have en godskørselstilladelse. Dette var han ikke klar over, før han blev stoppet af politiet den 15. december 2005.

Hans arbejde bestod i at flytte møbler internt mellem en virksomheds afdelinger i to byer. Efter at han var blevet stoppet af politiet den 15. december 2005, kontaktede han virksomheden, som sørgede for, at fragte møblerne derhen, hvor de skulle.

Han har ikke kørt ulovligt, siden han blev stoppet af politiet. Han havde efterfølgende rettet henvendelse til Færdselsstyrelsen, som har henvist ham til nogle skriftlige vejledninger, som han har printet ud.

Så vidt han kunne se af disse vejledninger, kunne han nu ikke få en tilladelse, da han i en årrække havde kørt ulovligt. Han solgte derfor sin lastbil og købte en lastbil på 3,5 tons, som han måtte køre i uden tilladelse.

Han vidste ikke selv, om han kunne have fået en godstransporttilladelse, hvis han havde søgt i 1999. Han havde i hele perioden haft 1 ansat og i en kortere periode 2 ansatte i virksomheden.

I retten dokumenterede anklageren vognmandens resultatopgørelse for 1999, og da vognmanden havde erkendt overtrædelsen sammenholdt med det til sagen i øvrigt oplyste fandt retten det bevist, at vognmanden har forset sig som beskrevet i anklageskriftet.

Straffen fastsattes efter lov om godskørsel § 17, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 1, til en bøde på 20.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage

Byretten lagde vægt på, at vognmanden i næsten 7 år drev vognmandsvirksomhed uden at have den fornødne godstransporttilladelse, men samtidigt at det måtte lægges til grund, at vognmanden ikke herved har handlet forsætligt.

Da hele driften af vognmandens vognmandsfirma i årene 1999 til 2005 hvilede på et ulovligt grundlag, skulle der efter byrettens opfattelse ske konfiskation af hele udbyttet eller en del af udbyttet ved den ulovlige virksomhed.

Ved fastsættelsen af størrelsen af det beløb, der skal konfiskeres i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, lagde retten vægt på, at løn til vognmanden og til fremmed arbejdskraft ikke skulle fratrækkes, at vognmanden ikke havde handlet forsætligt og ikke tidligere var straffet, heller ikke for tilsvarende forhold, og at vognmanden lovligt uden godstransporttilladelse kunne have drevet sin vognmandsvirksomhed med en lastbil på 3,5 tons eller derunder.

Det udbytte, vognmanden havde opnået som følge af det ulovlige forhold, fastsattes derfor skønsmæssigt til 2 millioner kroner.

Vognmanden ankede dom-men til Vestre Landsret med påstand om frifindelse for påstanden om konfiskation og formildelse af bødestraffen.

Anklagemyndigheden nedlagde for landsretten påstand om frifindelse for så vidt angår perioden fra januar 1999 til den 30. september 1999. Det forhold, at anklagemyndigheden selv nedlægger påstand om frifindelse over for en ellers tiltalt, forekommer som regel i situationer, hvor anklagemyndigheden finder ud af, at faktuelle forhold ikke viser sig at være som oprindeligt antaget, eller at juraen ikke kan bære ”en domfældelse”.

Anklagemyndigheden nedlagde endvidere påstand om skærpelse for så vidt angår bødestraffen og størrelsen af det konfiskerede beløb, således at konfiskationsbeløbet fastsættes til 4.953.000 kr.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at ordene »lastbil - - -« ændres til »lastbiler med en tilladt totalvægt på mindst 6 tons«.

Forsvareren henviste bl.a. til, at anklagemyndigheden ikke havde bestridt, at vognmanden kunne have erhvervet godskørselstilladelse i 1999, hvis han på daværende tidspunkt havde søgt. Det blev heller ikke bestridt, at indtjeningsgrundlaget ville have været det samme med en lastbil på 3,5 tons.

Ved bekendtgørelse nr. 293 af 11. maj 1999 blev grænsen for, hvornår der skulle søges godskørsels-tilladelse til lastbiler, nedsat fra 6 tons til 3,5 tons. Bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 15. maj 1999, indeholdt en overgangsordning frem til den 1. oktober 1999 for virksomheder, der allerede udførte godskørsel for fremmed regning med en lastbil på over 3,5 tons, men ikke over 6 tons.

Som påstået af anklagemyndigheden frifandtes vognmanden derfor for tiltalen for så vidt angår den i anklageskriftet nævnte periode fra januar 1999 til den 30. september 1999.

Landsretten tiltrådte, at der ved fastsættelse af bødestraffens størrelse på den ene side måtte lægges vægt på den lange periode, hvor vognmanden havde drevet vognmandsvirksomhed uden at have godskørselstilladelse, og på den anden side på, at vognmanden havde handlet uagtsomt.

Hertil kom, at der nu var forløbet mere end 2 år, siden vognmanden ophørte med at køre gods i en lastbil på mere end 3,5 tons og blev gjort bekendt med, at der ville blive nedlagt påstand om konfiskation af hans fortjeneste.

Efter en vurdering af disse omstændigheder tiltrådtes det af retten, at bødestraffen skulle fastsættes til 20.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 14 dage.

Landsretten anførte endvidere, at Godskørselslovens § 17a, stk. 1, indeholder en særlig bestemmelse om konfiskation af det til lovovertrædelsen anvendte køretøj.

Der er derimod ikke i godskørselsloven særlige bestemmelser om udbyttekonfiskation, og der er efter det oplyste ikke i forarbejderne til godskørselsloven eller ændringerne heri særlige bemærkninger om udbyttekonfiskation. Konfiskation måtte derfor ske efter den almindelige bestemmelse i straffelovens § 75, stk. 1, jf. herved godskørselslovens 17a, stk. 2.

Ved vurderingen af, om der skal ske konfiskation, blev det lagt til grund, at vognmanden alene har handlet uagtsomt, og at han ikke tidligere er straffet heller ikke for tilsvarende forhold. Vognmanden har forklaret, at han har afhændet lastbilen på over 3,5 tons, og at han nu driver virksomheden med en bil på 3,5 tons. Vognmanden kørte og kører fortsat alene for en enkelt kunde, og der har efter det oplyste ikke været bemærkninger til virksomhedens forhold i relation til skat og moms.

Landsretten henviste herefter til, at anklagemyndigheden ikke havde bestridt, at vognmanden kunne have erhvervet godskørselstilladelse i 1999. Efter de foreliggende oplysninger om vognmandens regnskaber måtte det endvidere lægges til grund, at indtjeningsgrundlaget ville have været det samme med en lastbil på 3,5 tons - også i den periode, som tiltalen vedrører.

Som det nogle gange sker, var Landsretten nødt til at gå helt tilbage til den betænkning og de forarbejder, der lå forud for konfiskationsreglerne, herunder de oprindelige regler om udbyttekonfiskation, der blev indsat i straffeloven ved lov nr. 212 af 4. juni 1965 om ændring af straffeloven.

Ændringsloven bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 355/1964 om konfiskation. I denne betænkning er det side 26 om konfiskation i forbindelse med ulovlige forretninger anført, at det praktiske alternativ til det skete ofte vil være, at en lignende forretning ville være blevet afviklet på lovlig måde.

Rådet anfører derefter, at dette bør kunne tages i betragtning ved udbytteberegningen, således at konfiskationen begrænses til den merfortjeneste, der er opnået gennem anvendelse af den ulovlige fremgangsmåde.

Lovforslaget om ændring af konfiskationsbestemmelserne var i overensstemmelse med betænkningens udkast. Der henvises i bemærkningerne til lovforslaget til, at udførlige bemærkninger til de foreslåede bestemmelser er indeholdt i Straffelovrådets betænkning (Folketingstidende 1964/65, tillæg A, spalte 968).

Under disse omstændigheder fandt landsretten ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag til at træffe bestemmelse om udbyttekonfiskation hos vognmanden, og landsretten frifandt derfor vognmanden for anklagemyndighedens påstand om konfiskation.