23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Færre danskere bag rattet

Udflagning: Lastvognstrafikken ind og ud af Danmark er vokset med fem procent på et enkelt år.

Udflagning: Lastvognstrafikken ind og ud af Danmark er vokset med fem procent på et enkelt år.





Af Lars Lassen

Lastvognstrafikken ved landegrænsen til Tyskland er vokset lige ved 25 procent siden ITD første gang offentliggjorde tal for trafikken i andet kvartal 2002. Dengang krydsede hvert døgn godt 2600 lastvogne grænsen i nordgående retning. Det tilsvarende tal for andet kvartal 2008 er 3257.

For seks år siden var der danske nummerplader på mere end 1200 lastvogne. Et tal der i dag er skrumpet til 782 danske lastvogne, trods den kraftige vækst i markedet.

Samlet set er danske lastvognes markedsandel på trafikken over landegrænsen i Sønderjylland, over Øresundsbroen og færgerne over Øresund og Femern Bælt faldet til 22,9 procent.

Til sammenligning udgjorde danske lastvognes markedsandel i 1. kvartal 2003 (hvor ITD begyndte at medregne trafikken på Scandlines færgeruter og Øresundsbroen) hele 47,5 procent.

Østeuropæisk fremgang

ITD’s seneste konjunkturindeks for andet kvartal 2008 viser, at 5124 lastbiler hvert døgn krydsede grænserne til Danmark.

Det er en stigning på 109 lastbiler eller 2,1 procent i forhold til første kvartal, og 5 procent flere i forhold til 2. kvartal 2007.

De østeuropæisk indregistrerede lastbilers trafik over grænserne til Danmark er steget med 2,5 procentpoint fra andet kvartal 2007 til andet kvartal 2008. Dermed sidder østeuropæiske biler på 19,3 procent af trafikken og de bider for alvor dansk indregistrerede lastvogne i haserne.

Dansk indregistrerede lastvogne sidder således på en efterhånden spinkel andenplads på de grænseoverskridende trafikker, da deres andel er faldet med 1,6 procentpoint over det sidste år.

De tysk indregistrerede lastbilers andel er kun steget med 0,2 procentpoint, men de tegner sig for 42 procent af trafikken. Når det gælder trafikken ved landegrænsen sidder tysk indregistrerede lastvogne på hele 47,1 procent, mens danske ditto her udgør 24 procent.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094