Efterspørgslen efter effektiv logistik er høj.
Efterspørgslen efter effektiv logistik er høj, men infrastrukturen udgør i stigende grad en alvorlig hindring for at transportørerne og dermed speditørerne kan opfylde løfterne om præcis og betimelig levering.
- Fremkommeligheden er blevet en stor udfordring i dagligdagen. Der skal ikke ske ret meget, før planerne vælter og kunderne ikke får deres varer til tiden. Vi forsøger naturligvis at tilpasse vores produktion, men det er vanskeligt, fordi kunderne ønsker levering inden for meget snævre tidsvinduer, siger Niels Chr. Larsen.
- De er desværre ikke indstillet på at udvise større fleksibilitet på det område. Det er i og for sig forståeligt, fordi det vil kræve, at de holder åbent længere.
I en stor industrivirksomhed bliver det hurtigt til mange medarbejdere og dermed ganske kostbart. Men på sigt bliver de formentlig nødt til at tilpasse sig udviklingen, siger Niels Chr. Larsen.