23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Minister lægger pres på Tyskland

Danmark tager den økonomiske risiko.

Danmark tager den økonomiske risiko.





Af Gwyn Nissen

Danmark tager den økonomiske risiko ved at bygge en forbindelse over Femern Bælt, men broens succes afhænger i lige så høj grad af, at Tyskland får styr på projekterne i sit bagland.

Derfor satte den danske trafikminister Carina Christensen på et møde i Handelskammeret i Hamborg en tyk streg under tyskernes forpligtelser, til at aflevere de tilknyttede infrastruktur-projekter til tide – nemlig når broen efter planen står færdig i 2018.

- Det er vigtigt, at opgradere baglandet på begge sider, siger transportministeren.

Tidligere på året skubbede også EU – der er med til at finansiere projektet med cirka tre milliarder kroner - på hos tyskerne, for at få dem til igangsætte planlægningen af projekterne i baglandet.

I Danmark skal der bruges knap fire milliarder kroner i vej og bane til Lolland, mens tyskerne skal bruge cirka seks milliarder kroner i Østholsten og på Femern.

De tyske euro kommer dels fra forbundsregeringen og dels fra Deutsche Bahn, der skal udvide jernbanenettet. Derfor kommer der opbakning fra de nordtyske delstater.

Tysk opbakning

- Vi presser på, for at få projektet igennem og Slesvig-Holsten står skulder ved skulder sammen med Hamborg og Niedersachsen, siger statssekretær i Slesvig Holsten, Karin Wiedemann.

Femern Bælt-forbindelsen er ifølge Wiedemann afgørende for, at Nordtyskland kan bevare sin position som transport-knudepunkt mellem Skandinavien og Mellemeuropa samt Østeuropa og Vesteuropa:

- Den nuværende infrastruktur kan ikke følge med.

Aftale klar til underskrivelse

Traktaten mellem Danmark og Tyskland, som skal bane vejen for en fast forbindelse over Femern Bælt, er klar til underskrivelse.

Den danske transportminister Carina Christensen (Kons.) og hendes tyske kollega Wolfgang Tiefensee skal blot have fundet et ledigt hul i deres kalendere, oplyser den danske transportminister til Danmarks Transport-Tidende.

- Selv om de fleste danskere er positive overfor en bro over Femern Bælt, er der også mange herhjemme, der ikke kan forstå, hvad vi skal med den. Derfor glæder jeg mig til at få traktaten og projekteringsforslaget på plads, så vi kan komme ud og skabe større forståelse for broen, siger Carina Christensen.

Mens de to ministre har svært ved at få deres kalendere til at gå op, vurderer Carina Christensen, at projektet nu er så langt henne, at hun ikke kan forestille sig, hvad der skal kunne spænde ben for den næsten 20 kilometer lange og 30 milliarder kroner dyre bro.

- Så man kan godt begynde, at glæde sig til den, siger Carina Christensen.

De to ministres sommerferier ligger også i vejen for en tidlig mødedato, og underskrivelsen kan således blive skubbet til august eller september.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078