Undersøgelse viser, at havnen generer 6100 arbejdspladser.
Frederikshavn Havn måtte sætte tre selvstændige undersøgelser i gang, for at få et total-billede af havnens indflydelse. Syddansk Universitet har således lavet undersøgelser vedrørende erhvervshavnen og flådestationen, mens det svenske Turismens Utredningsinstitut har lavet undersøgelsen vedrørende havnens indflydelse på turismen i Nordjylland.
I alt skaber tilstedeværelsen af Frederikshavn Havn 6100 arbejdspladser – der er tale om direkte arbejdspladser i forbindelse med havneaktiviteterne samt arbejdspladser, der bliver skabt i følgeerhvervene, service mm.
Arbejdspladserne er fordelt med 2500 i forbindelse med erhvervshavnens aktiviteter, 2000 i forbindelse med flådestationen og 1600 i forbindelse med turismen. Værdien af havneaktiviteterne løber op i en omsætning på cirka fem milliarder kroner.