Samarbejdet er udvidet til at omfatte hele Norden.
Freja Transport & Logistics datterselskaber i Norge og Finland har allerede et samarbejde med HST International. Med den nye aftale bindes den Skive-baserede transportkoncern og HST endnu tættere sammen ved også at danne partnerskaber i Danmark og Sverige.
HST International er kendt for deres ekspertviden på det nordiske marked, og Freja forventer, at samarbejdet vil give koncernen en førerposition på transporter til og fra henholdsvis Skandinavien og Holland.
HST er blandt andet del af TransMission Samarbejdet i Holland – et samarbejde mellem 16 uafhængige distributions virksomheder, som er bundet sammen i et fintmasket indenrigsnetværk med knap 500 lastbiler.
Freja-koncernen er foruden i hovedsædet i Skive repræsenteret i Taastrup, Hørning og Vejle samt i Helsinki og Turku i Finland, Oslo, Bergen og Stavanger i Norge samt Stockholm og Helsingborg i Sverige.