Salgschef Kenneth Hansen bliver ny salgsdirektør i Danske Fragtmænd.
I forbindelse med Peter B. Jepsens nye rolle i Danske Fragtmænd A/S er Kenneth Hansen indtrådt i ledelsen. Han skifter jobbet som salgschef ud med titlen som salgsdirektør med ansvar for salget på landsplan.
- Selv om virksomheden nu er en samlet enhed med en omsætning på den anden side af to milliarder kroner, er det utrolig vigtigt at forblive lokale i forhold til kunderne. Danske Fragtmænds unikke opbygning med lokale fragtmænd overalt i Danmark skal naturligvis fortsat udnyttes, til at sikre vores stærke position, siger Kenneth Hansen, der har været salgschef på Sjælland de seneste ti år.