Selskabets mangeårige salgs- og marketingdirektør Peter B. Jepsen overtager ansvaret for nyoprettet HR- og organisationsfunktion.
Ændringerne i ledelsen er en naturlig konsekvens af, at Danske Fragtmænd A/S har vokset sig til en stor organisation med over 1000 medarbejdere. HR får således en fremtrædende rolle i virksomheden i de kommende år.
Peter B. Jepsen, der får titel af HR- og organisationsdirektør, har de seneste 14 år haft ansvaret for Danske Fragtmænds landsdækkende salgs- og marketingfunktion. I sin nye funktion får han udover ansvaret for personalepleje og –udvikling også ansvaret for forretningsudvikling, kommunikation samt branding og marketing.
Peter B. Jepsen har forud for sin ansættelse hos Danske Fragtmænd mere end 16 års erfaring med personaleudvikling, salgsledelse og marketing fra den finansielle sektor.