De ved det bare ikke endnu

Synlighed: Havnedirektør Henning Laursen, Grenaa Havn er ikke i tvivl om, at flere virksomheder med fordel kan bruge søvejen til deres transport-opgaver.

Af Finn Bruun

- Grenaa er nok en af de havne herhjemme, som sidst løber tør for areal, siger havnedirektør Henning Laursen. Havnen har både eksisterende og potentielle arealer, der uden at komme i konflikt med boligområder, kan benyttes af industrier, som kan få glæde af anløbsmulighederne og vanddybden på 11 meter.

I en situation med øget verdenshandel, CO2-fokus og trafikproblemer på land, ser han havnen og den mindre skibsfart som et godt tilbud. Laursen fremhæver den fine placering tæt på "Den Blå Motorvej".

Derfor valgte Grenaa for nogle år siden at satse på en trafikhavn, der skulle håndtere både færger (Anholt og Varberg), gods og bulkvarer frem for fiskeri - og så i øvrigt tilgodese industrien.

Genbrugsvirksomheden Uniscrap A/S er en vigtigt faktor på Grenaa Havn, og vindmølleindustrien er også blandt havnens brugere med eksport af vindmøller til oversøiske destinationer.

Tidligere på året besluttede Faxe Kalk, at bruge den mindre skibsfart til transport af 20.000 tons foderkalk årligt fra Faxe til Grenaa i stedet at køre via Storebæltsbroen. Der ankommer 1500 tons ad gangen.

- Det giver en god forsyningssikkerhed for virksomheden og en betydelig CO2-besparelse, fremhæver Henning Laursen, som peger på, at man sparer 228.000 lastbil-kilometer om året.

Syddansk Universitet har beregnet, at ”Grenaa-løsningen” betyder, at de 250.000 kg CO2, som en ren lastbilløsning ellers ville udlede, nedsættes til 60-70.000 kg CO2 i kombinationen af skib og lastbil.

Også Arla bruger skibstransport til mælketankbiler med Stena til Sverige i stedet for at køre via Storebælt og Øresundsbroen, og i 2009 åbner Danish Biofuel Holding sin bioetanol-fabrik på et 11 hektar stort område og skaber 50 nye arbejdspladser.

Fabrikken skal årligt forsynes med 200.000 tons korn, hvorfra man udnytter proteinet til fremstilling af bioetanol som et tilsætningsstof til benzin. Kornet vil for størstedelens vedkommende skulle sejles til Grenaa som bulk og som færdigprodukt igen udskibes med tankskibe fra havnen.

- Når vi kommer ud og taler med potentielle kunder, så oplever vi, at de ikke ved, at de faktisk har brug for en havn. Vores samarbejde mellem havn, virksomheder, rederier, skibsmæglere og så videre giver firmaer med transportbehov en attraktiv mulighed, for at få sejlet deres gods – både økonomisk og CO2-mæssigt. Vores opgave er at sørge for, at de bliver klar over denne mulighed, siger Henning Laursen.

Grenaa Havn

Der er investeret over 250 mio. kr. i udvidelser i Grenaa Havn, så selv oceangående skibe med en dybgang på 11 meter i dag kan anløbe havnen.

Kaj-længden er i alt på ca. 2 km, der er frysehuse, pakhuse, tanke osv. samt en ny kæmpe-kran, Thor, der klarer 120 tons.

Den årlige godsmængde over kaj ventes at nå 800.000 tons i år. Målet i 2012 er 1,5 mio. tons over kaj og en årlig omsætning på 60 mio. kr.

Havnen har 400 skibsanløb og 1000 færgeanløb om året og i foråret fik havnen yderligere trafikforøgelse, da det norske rederi Nor Lines, der hidtil kun har opereret i det norske marked, besluttede sig for at inddrage Finland i sit ruteoplæg og anløbe Grenaa.