Til vands: Søfartserhvervet vil presse lastbilen, når det gælder skrottransporter. Vi kan noget med klima, som andre ikke kan - og vi kan dokumentere det, siger branchen.

Af Finn Bruun

Der er en stor miljøgevinst ved at sejle med skrot i stedet for at lade lastbiler stå for transporten. Det viser et regnestykke som Rederiforeningen for mindre skibe har lavet: Udledningen af CO2 kan reduceres med 93 procent, viser et eksempel, hvor skrottransporten fra Grenå havn er blevet analyseret.

De mindre rederier ser dette som blot et eksempel på, at transporten til søs internt i Danmark sagtens kan øges, hvis man tænker lidt mindre traditionelt og udnytter hver transportforms styrke.

Kalktransport er et andet eksempel på gods, der har skiftet fra landevejen til søen for visse kalkprodukter, ligesom man nu ser, at olie-transporter internt i Danmark er begyndt at vende tilbage til skibsfarten.

Adm. direktør John Petersen, fra genbrugsvirksomheden Uniscrap, som har etableret et stort metal-anlæg på Grenaa havn, betoner, at man har valgt Grenaa på grund af arealernes egnethed (langt fra bebyggelser), og fordi havnen har så god en dybde (11 meter), at man kan laste skibe på f.eks. 20.000 tons ad gangen, hvilket gør det nemmere at nå ud til fjerne markeder – f.eks. så langt som Rusland og Kina.

John Petersen vurderer, at Uniscrap i princippet kunne transportere 2/3 af sit skrot med skib, men det gør man ikke endnu.

- Intentionen er at bruge skib, hvor det kan betale sig, siger han.

Uniscrap – der genbruger næsten 100 procent af metalskrottet - har på Grenaa havn installeret en kæmpemæssig fleretagers shredder – metalknuser – som modtager skrot, der ankommer med skib og forarbejder det til genanvendelse på eksportmarkeder - også via skib.

Skrot-Danmark

I Danmark indsamles og oparbejdes der årligt mellem 850.000 og 1 million tons jern- og metalskrot, som eksporteres bl.a. til: Tyskland, Sverige, Spanien, Tyrkiet, USA, Kina mv.

Uniscrap er en af Danmarks største aktører indenfor genvinding af jern og metal.

Af de knap 1,3 mio. tons malm og metalskrot, der blev transporteret i Danmark i 2006, blev 549.000 tons kørt på lastbil med container/veksellad, mens 1.042.000 tons blev kørt på almindelig lastbil.

Vægten af skrottet blev kørt 11.264.000 kilometer svarende til et transportarbejde på 137.663.000 tonkilometer.

Den gennemsnitlige transport har ifølge beregninger udgjort 107 km. I alt er der udført 153.000 transporter med som oftest hoveddestination Odense. Gennemsnitsalderen på lastbilerne, der har kørt metaI-transporterne er ca. fem år, lyder opstillingen i søfartens regnskab, som forudsætter, at en lastbil fra Grenaa til Odense i gennemsnit medtager 12,25 tons metalskrot på den 208 km lange tur.

Inklusive egenvægten på lastbilen er den samlede vægt på bilen oppe på 24 tons. Transportarbejdet er dermed oppe på 2548 tonkilometer, lyder reder-regnskabet, som sammenligner med skibstransport.

I 2006 blev der mellem danske havne transporteret 437.000 tons malm og metalskrot. De primære destinationer har været Odense (42 pct.) og Århus (32 pct.). Udskibningshavnene er mere spredt med København (47 pct.) og Århus (13 pct.) som de førende.

Grenaa havns udskibning af skrot er brugt som eksempel i regnestykket. Den udgør mindre en 1 pct. af den samlede skrottransport mellem danske havne ad søvejen.

Et skib laster 2500 tons skrot i Grenaa til Odense. Rejsen udgør 132 km med et skib, der har en maskinkraft på 600 kW. Transportarbejdet udgør 328.730 tonkilometer. Skibet forbruger 1084 liter diesel på rejsen. CO2-udledningen kan beregnes til 10841 x 0,85 (vægtfylde) x 3 (CO2 faktor) = 2764 kg CO2.

Ved transport af 2500 tons skrot medgår 204 lastbilrejser fra Grenaa til Odense. Der udføres et samlet transportarbejde på 520.000 tonkilometer, som med ITD's miljøkalkulator for 24-ton lastbiler opgør forbruget til 70,7 liter brændstof på turen, mens der udledes 187 kg CO2.

For hele transporten af 2500 tons skrot er forbruget med lastbil 14.423 liter brændstof og der udledes 38.148 kg CO2, påpeger søfarten, som konkluderer, at der er en miljøgevinst på 93 procent – eller cirka 35 ton CO2 - ved at transportere 2500 tons skrot ad søvejen.

I den beregning indgår ikke de tomme returrejser for skib eller lastvogne, hvilket øger klimagevinsten yderligere ved anvendelse af skib.