23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny salgschef hos Jungheinrich

Det danske datterselskab af Jungheinrich koncernen har ansat Henning Lyager som ny salgschef.

Det danske datterselskab af Jungheinrich koncernen har ansat Henning Lyager som ny salgschef.





Ansættelsen af den 39-årige Henning Lyager er bare første skridt på vej til en oprustet salgsorganisation i Danmark.

Henning Lyager kommer fra en stilling som salgs- og marketingchef hos Logitrans A/S. Han har 12 års erfaring i salg af intern transportmateriel med sig i bagagen.

- Med en tilfredsstillende vækst i Danmark, har vi behov for at styrke vores salgsorganisation, for trods vores globale størrelse, har vi endnu ikke opnået den position vi ønsker os i Danmark, forklarer Annette Jacobsen, direktør for Jungheinrich.

- Vores nuværende og kommende kunder skal føle og vide at vi er der for dem, når de har brug for os, og derfor har vi behov for at styrke vores stab af medarbejdere på kundesiden, forsætter Annette Jacobsen.

Jungheinrich Danmark forhandler et bredt program af nye gaffeltrucks, stablere, skydemasttrucks og pallevogne fra Jungheinrich. Selskabet tilbyder også leje af lagermaskiner fra en omfattende bestand af nyt eller nyere materiel.

- Da jeg fik muligheden for ansættelse hos Jungheinrich, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var det rigtige og en mulighed, der ikke måtte passere forbi. I alle de år jeg har kendt til virksomheden, har jeg beundret den professionalisme og den kvalitet, der ligger bag Jungheinrichs produkter og ydelser, siger Henning Lyager.

- Jeg glæder mig meget til at skabe masser af nye partnerskaber med nye såvel som gamle kunder og til at endnu flere brugere kan glædes over en god arbejdsdag med et produkt fra Jungheinrich, slutter Henning Lyager.

Jungheinrich Danmark, der har adresser i Tåstrup og Løsning, beskæftiger 75 medarbejdere.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078