I forbindelse med introduktionen af Volvo Trucks nye lastbilmodeller, lancerer lastvognsproducenten sit eget design med hensyn til tøj, tasker, ure og en række andre produkter.
Totalt er der tale om over 100 artikler, hvor hver detalje er præget af lastbilstemning.
Vi ville gøre noget som er unikt i branchen, siger Magnus Koeck, brand manager hos Volvo Trucks.
- I stedet for at sætte vores varemærke på standardprodukter har vi og vores lastbildesignere arbejdet sammen med veletablerede modedesignere. Inden for det sidste år har vi skabt en hel ny produktserie fra bunden.
MønsterbeskyttetForm, mønster, farver og materialer er hentet mere eller mindre direkte fra lastbilerne og anvendt på tøjet, tasker, sko, ure, legetøj og en række andre produkter.
For eksempel er kølergrillens mønster at genfinde på jakkernes skuldre. Lommerne har form efter lastbilens forlygter. Taskernes håndtag er fremstillet i præcis det samme skind som findes på rattet. Og armbåndsurets skive ser nøjagtig ud som lastbilens instrumentpanel.
- Vi har været meget omhyggelige med hver eneste detalje, lover Magnus Koeck.
- Fornemmelsen, funktionen, kvaliteten – alt ånder Volvo og alt er mønsterbeskyttet.
Det nye program består af to kollektioner: The FH16 Collection og The Volvo Trucks Collection. Den først nævnte hænger sammen med Volvos mest kraftfulde lastbil, Volvo FH16. Derfor er denne del af kollektionen også af maskulint tilsnit med inspiration fra motorcykelsporten.
Den anden kollektion, The Volvo Trucks Collection, er bredere og mere familieorienteret.
Volvo Lastvognes tilbehør og tøjprogram kan købes via virksomhedens webshop eller hos Volvo Lastvognes forhandlere rundt om i verden. Det fulde program vil dog primært være tilgængeligt på nettet.