Odense Kommune afprøver koldpresset rapsolie i lastvogne, busser og varebiler.
Den 17. juni skrev Færdselsstyrelsen kontrakt med Odense kommune om afprøvning af koldpresset rapsolie i busser, lastbiler og varebiler.
DTU og Teknologisk Institut er projektledere på forsøget. Der er tidligere skrevet kontrakt med NIRAS om afprøvning af vegetabilsk biodiesel og med Teknologisk Institut om afprøvning af animalsk biodiesel.
Hermed har Færdselsstyrelsen nu igangsat 3 tekniske forsøg, der skal give erfaring med biodiesel og koldpresset rapsolie før målsætningen med 5,75 % iblanding effektueres i 2010.
Der udføres forsøg med forskellige blandinger op til 100 % og forsøgene skal bl.a. fortælle noget om servicering af køretøjer, om forureningen øges eller mindskes, om der kan opstå problemer i forbindelse med partikelfiltre og oliefiltre m.m.
En lang række private og offentlige virksomheder stiller køretøjer til rådighed for forsøgene.