23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DTL: Trafiksikker infrastruktur tak!

Dansk Transport & Logistik udarbejder trafiksikre infrastrukturforslag til transportministeren

Dansk Transport & Logistik udarbejder trafiksikre infrastrukturforslag til transportministeren





Trafiksikkerheden skal for alvor i fokus, når staten og kommunerne planlægger investeringer i infrastrukturen. Det er en af konklusionerne fra en arbejdsgruppe, der består af Rådet for Større Færdelssikkerhed, Dansk Cyklistforbund, Danske Erhverv og Dansk Transport & Logistik.

Arbejdsgruppens medlemmer fremlagde de fem fælles investeringsforslag med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger på et møde med ministeren i Middelfart.

Det var transportminister Carina Christensen, der havde inviteret omkring 70 forskellige organisationer med berøring til transporten.

- Det er et forfriskende initiativ, at transportministeren har bedt så forskellige organisationer om at sætte sig sammen og finde frem fælles forslag. Og jeg er glad for, at vi i vores arbejdsgruppe fandt frem til en række gode forslag. Der er ingen tvivl om, at skal infrastruktur have varige fordele, skal man have mange overvejelser og indgangsvinkler med – herunder effektivitet, fremkommelighed, miljø og trafiksikkerhed, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

Uden om byen

Et forslag peger på en østlig ringforbindelse om København og en havnetunnel, der vil aflaste den indre by for gennemkørende trafik, da det vil bidrage væsentligt til at adskille bilister og bløde trafikanter – og dermed øge trafiksikkerheden.

-Dette forslag er blevet endnu mere aktuelt efter Københavns Kommunes efterhånden desperate forsøg – senest et kørselsforbud for lastbiler over 18 tons i den indre by – på at lappe på de problemer, som årtiers forsømmelse i forhold til investeringer i infrastruktur uomtvisteligt medfører, udtaler Erik Østergaard.

Et andet forslag peger på mulighederne ved Intelligente TrafikSystemer f.eks. grønne bølger for trafikanter, herunder f.eks. også tilpasset lastbiler. Der skal være et digitalt vejkort, der kan give en korrekt og aktuel information om trafiksituationen. Britiske erfaringer viser, at ITS kan forbedre udnyttelsen af den eksisterende vejkapacitet med 5-10 procent og formindske antallet af trafikuheld med 25-30 procent.

Arbejdsgruppen har desuden fremhævet, at det er afgørende at politikerne sikrer, at der er tilstrækkelige midler til opretholdelse af eksisterende infrastruktur, behovet for mere attraktive løsninger inden for den kollektive trafik og bedre vilkår for cyklisterne.

- Vi ser nu frem mod udformningen af den kommende investeringsplan for transportinfrastrukturen til efteråret, og vi glæder os over, at vi sammen med Dansk Erhverv, Rådet for Større Færdselssikkerhed og Dansk Cyklist Forbund har kunnet give et fælles indspil til investeringsplanen. For egen regning skal jeg ikke lægge skjul på, at vi heller ikke kommer uden om betydelige investeringer i vejnettet, herunder i trekantsområdet, slutter Erik Østergaard.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094