Højt at flyve dybt at falde

Overlevelse: Flybrændstoffets himmelflugt sender flyselskaber og deres aktier på et styrtdyk.

Af Gwyn Nissen

Flyselskaberne verden over var lige ved at komme oven på efter 9/11 og skrev igen sorte tal, da olieprisernes himmelflugt tvinger den internationale luftfart til en nødlanding.

På bare et år er flybrændstof fordoblet i pris og meromkostninger i størrelsesorden 375 milliarder kroner har tvunget de første selskaber i knæ. Samlet set forventer brancheorganisationen International Air Transport Association, IATA, at luftfartsselskaberne kommer ud af 2008 med et samlet tab på 30 milliarder – mod et forventet overskud i samme størrelsesorden.

Ifølge IATA er 24 flyselskaber gået konkurs i de seneste måneder og i branchen vurderer fagfolk, at yderligere 50 er i farezonen.

For at imødegå store tab, er flere selskaber begyndt at skære i medarbejderstaben og parkere fly på jorden. Det gælder blandt andet en række store amerikanske selskaber som United Airlines, American Airlines og Continental Airlines, der tilsammen har sat små 300 fly på stand-by og nedlagt op mod 5000 stillinger.

Og brændstofpriserne himmelflugt sender samtidig selskabernes aktiekurs i et styrtdyk. På blot et halvt år er SAS-aktiernes værdi halveret og andre selskaber er ramt lige så hårdt.

Mens passagerflyselskaberne slikker sårene, er der dog også positive signaler fra luftfragtsselskaberne. Målt på varernes værdi foregår 40 procent af verdenshandlen via luftfragt og trods global opbremsning lyder WTO’s prognose stadig på en årlig vækst på 7 procent.

Også IATA forventer i sin fragt-prognose frem til 2011 en fremgang i fragtmarkedet på 4,8 procent. Asien og Stillehavsområdet samt Østen skal trække det store læs.

I samme luftstrøm lægger Boeing sig med sine prognoser, der lyder på en vækst i fragtmængderne på 5,3 til 6,9 procent frem til 2025.

- Motoren i denne vækst er den fortsatte globalisering, skriver chefen for Global Aviation i HSH Nordbank, Angela Behrend-Görnemann i Deutsche Verkehrs Zeitung.

Hun peger blandt andet på, at stadig flere virksomheder lægger deres produktion i vækstlande, og det øger fragttrafikken mellem for eksempel Europa/Nordamerika og Kina.

- Men også det indre kinesiske marked i sig selv tegner sig for en stigning på 10,8 procent årligt, påpeger Angela Behrend-Görnemann.

Det nordamerikanske marked er stadig verdens største luftfragtmarked med en andel på 13 procent, og selv om vækstraterne ikke tilnærmelsesvis ligner de kinesiske vækstrater, så forventes der også i Nordamerika en vækst på omkring 4 procent årligt frem til 2025.

Den fortsatte vækst og globaliseringen får ifølge Angela Behrend-Görnemann indflydelse på selskabernes materiel og flåden af fragtfly vil vokse betragteligt.

Af de nuværende knap 2000 fragtfly vil næsten 1400 være udfaset i løbet af de næste 15-20 år og til gengæld erstattet af et stigende antal mellemstore og store fragtfly.

Tre-fjerdedele af de 3500 fly til fragtflåden vil ifølge HSH Nordbank-chefen være ombyggede passagerfly, mens størsteparten af de knap 900 nybyggede fragtfly vil være store fragtfly med Airbus A380F og Boeings 747 400ERF/8F samt 777F i spidsen.

Det er blandt andet nye standarder indenfor støj, der sætter skub i udskilningsløbet og kommer der yderligere stramninger, vil udskiftningen af flåden ske endnu hurtigere.

Der synes dog også at være lettelser på vej på området. Senest har den tyske regering lagt op til, at flere fragtfly skal have lov til at flyve om natten – for at gøre plads til passagerflyene i dagtimerne.

På landjorden går udviklingen i retning af en koncentration af stadig færre, men større hubs. Således samles 50 procent af luftfragten i dag på 23 lufthavne med Memphis, Hong Kong og Anchorage i spidsen.

I Tysklands sidder Frankfurt/Main på 65 procent af luftfragten og i Danmark dominerer Københavns Lufthavn i endnu højere grad markedet.

I Kina investeres der i en fordobling af fragtkapaciteten på de fire største lufthavne og i Dubai opstår verdens største lufthavn, der foruden 120 millioner passagerer skal kunne håndtere 12 millioner tons gods.

Tilbage står, at fragtselskaberne ligesom vognmanden på landjorden prøver at sikre sig mod de stigende brændstof-udgifter ved hjælp af hedging og brændstoftillæg – og så er et effektivt flådestyringssystem heller ikke at foragte i luftrummet.

Hvor hårdt krisen har ramt den internationale luftfart illustreres måske bedst ved, at selv klassens frække dreng, Ryan Air, sætter 20 fly på jorden i vinterhalvåret for at spare penge.