Greb om CO2-nældens rod

Klima: Den globale opvarmning og transportens CO2-byrde fik hovedrollen på det nystiftede branchefællesskab DI Transports første årsdag

Af Lars Lassen

DI Transport valgte omvendt strudsetaktik, da det nye branchefællesskab under Dansk Industri, afholdt den første årsdag. I stedet for at stikke hovedet i busken og ignorere CO2-problemerne havde branchefælleskskabet valgt at stikke hovedet lige lukt i løvens gab og satte fokus på den formentlig største udfordring som branchen står over for i de kommende år.

- Vi har valgt at sætte fokus på klimaet på DI Transports første årsdag. Transporten er endnu ikke omfattet af krav til reduktion af CO2-udledningen. Men vi ved at EU-Kommissionen er på vej til at inddrage luftfarten fra 2013. Det er kun et spørgsmål om tid før vejtransporten bliver omfattet. Derfor vil vi gerne høre bud på, hvordan kravene kommer til at se ud og hvordan vi opfylder dem, sagde den nyvalgte formand for DI Transport, Joan Hansen.

Det blev trafikforskeren Henrik Gudmundsson fra DTU Transport, der gav en oversigt over problemet og mulighederne for at løse CO2-udfordringen.

- Den globale middeltemperatur er steget med 0,75 grader i de sidste 100 år. Vandstanden er steget med 17 centimeter i det 20. århundrede. Og der er bred enighed blandt eksperterne om, at det er overvejende sandsynligt at den primære årsag til stigningen er menneskeskabt, fastslog Henrik Gudmundsson og fastslog, at udfordringen er kolossal.

- En stabilisering af CO2-indholdet i atmosfæren tager tid og det bliver meget dyrt at nå mærkbare resultater. Hvis vi ønsker at stabilisere CO2-indholdet i atmosfæren, så skal vi formentlig reducere den nuværende udledning med 60-80 procent, sagde Henrik Gudmundsson.

DTU-forskeren advarede mod for stor tiltro til transportens muligheder for at reducere CO2-udledningen.

- Man vedtog i 2001 i Göteborg, at man ville afkoble sammenhængen mellem økonomisk vækst og transport. Men det er næppe et realistisk mål, fordi man til dato ikke har formået bare en beskeden afkobling. Flytning af person- og godstransport fra vej til andre og mere energieffektive transportformer er godt, men det er kun realistisk i begrænset omfang, fordi væksten i transporten først og fremmest finder sted på vejene. Persontransporten forventes fordoblet fra 2000-2050. I samme periode forventes godstransporten at stige med 130 procent, sagde Henrik Gudmundsson.

Trafikforskeren knuste også forestillingen om, at den teknologiske udvikling løser problemerne.

- De teknologiske løsninger, der er under udvikling for reducere CO2-udledningen, vil kun delvist kunne løse problemet. En effektivisering af transportsystemer på 50 procent kun resultere skønsmæssigt kun resultere i en CO2-reduktion på 16 procent. Biobrændstof, der forventes at kunne udgøre 13 procent af brændstofforbruget i 2050, vil kun vil give en CO2-besparelse på seks procent. Brint og brændselsceller vil i 2050 højst kunne nedsætte CO2-udledningen med fire procent. Det er meget svært og det bliver dyrt at sænke CO2-udledningen fra transporten. Derfor må man overveje, om det bedre kan betale sig at sætte ind over for CO2 udledningen i andre sektorer, sluttede Henrik Gudmundsson, der dog erkendte at de kraftige stigninger på olieprisen udgør en ’dark horse’ på transportområdet.

Årsdagens mest provokerende indlæg – set fra tilhørerskarens sysvinkel – kom fra Christians Ege, der er formand for Det økologiske Råd.

- Transporten hidtil har trukket frinummer i klimaspørgsmålet. Men det varer ikke ved. Andre sektorer kan ikke løse problemet alene. Derfor må transportsektoren også inddrages og jo før transportsektoren selv tager et medansvar jo bedre. Det vil både gavne miljøet og branchen selv, sagde Christian Ege.

- I vores nabolande ser vi allerede eksempler på, at transportvirksomheder ikke bare aktivt søger at begrænse deres CO2-udledning og opstiller konkrete mål for nedsættelse af deres CO2-aftryk. Det er der – mig bekendt – ingen eksempler på, blandt danske vognmænd. En virksomhed som DSV har ytret gode hensigter, men man har ikke opsat konkrete mål. Det burde være muligt, sagde Christian Ege.

CO2-temaet vakte livlig debat på årsdagen, hvor mange brancherepræsentanter påpegede, at branchen – i tråd med almindelige driftsprincipper – gør meget for at begrænse brændstofforbruget, hvilket også pynter på CO2-regnskabet.

Fælles for de fleste indlæg fra gulvet var kravet om at politikerne holder sig til at udstikke overordnede rammer, mens den praktiske gennemførelse skal overdrages til transportbranchen selv.

Transportbranchen – og i sidste ende samfundet – er bedst tjent med metodefrihed