I søgelyset: Maersk Lines topchef Eivind Kolding mener, at verdens største containerrederi er på rette vej.
Eivind Kolding har overtaget roret i verdens største containerrederi. Det er svære tider: Efter overtagelsen af P&O Nedlloyd har Maersk Line ikke kunnet tilfredsstille kunderne og der er røde tal på bundlinjen.
Peter Wörnlein fra DVZ har interviewet Maersk Lines topchef.
Eivind Kolding, er det sjovt, at stå i spidsen for verdens førende containerrederi?
Ja, det er det og det er der to grunde til: For det første fordi det er en global branche, som betyder, at man har at gøre med virksomheder i hele verden. Man hjælper dem med at gøre forretning sammen. For det andet er det en spændende opgave, at lede en virksomhed i denne størrelsesorden.
Containerskibsfarten er helt sikkert spændende, men rederierne skuffer også regelmæssigt investorerne. Forstår virksomhedslederne ikke deres arbejde?
Det ligger ikke ved ledelsen. Konkurrencen er hård, og det presser fortjenesten.
Ligger det også ved, at rederierne taler om service, men prøver at afgøre konkurrencen via priserne?
Det er nu engang sådan, at mange af vore kunder er meget pris- og omkostningsbevidste. De fleste forlanger basisprodukt med høj tilforladelighed til den laveste pris.
Måske har rederierne ikke lyttet til, hvad deres kunder vil have? Afregningsprocedurer, regninger med tillæg og ansvarsregler – meget synes ikke tidssvarende?
Vi prøver helt sikkert at imødekomme vores kunder, men det er rigtigt, at der er mange traditioner, der ikke længere er tidssvarende. Ændringer er nødvendige og vi arbejder på sagen. Men det gøres fra én dag til den næste.
I har etableret Youship på internettet. Et interessant projekt, hvor containerbooking skal være lige så nemt som at bestille en bog ved Amazon. Men kritikere mener ikke det går så let – viser markedet interesse?
Ja, interessen er stor. For os er det endnu et eksperiment. Om et års tid vil vi evaluere på baggrund af de erfaringer vi gør, og derefter beslutter vi os for, om vi fortsætter udviklingen.
Til oktober mister skibslinjerne muligheden for at konferere med hinanden. Giver det en øget konkurrence?
Jeg tror, at de fleste selskaber hilser den nye udvikling velkommen, fordi der opstår nye muligheder for i højere grad at imødekomme kundernes ønsker. Hvilken indflydelse de manglende konferencer får på markedet, er svært at vurdere. Vi kommer til at mangle den markedsinformation, som vi fik gennem konferencerne. Det vil ELAA (rederiernes organisation European Liner Affairs Association, red.) delvis kunne råde bod på. Men selvfølgelig vil der kunne ske det, at det enkelte rederi reagerer forkert, fordi der ikke længere er en kommunikation mellem konkurrenterne.
Er ELAA-oplysningerne nødvendige?
Vi har fortsat brug for præcise informationer som baggrund for vores afgørelser. At vi får disse informationer er ikke kun til gavn for rederierne. Også transportkøberne profiterer, når vi kan planlægge vores kapacitet og investeringer på baggrund af solide prognoser.
Er en koncern som Maersk, som er repræsenteret worldwide og har tæt kontakt til samarbejdspartnere og myndigheder, ikke selv i stand til at skaffe tilstrækkelig med informationer?
Vi laver selvfølgelig også vore egne analyser. Vi får tal fra havnene og fra toldmyndighederne, men ikke alle steder kan vi få tilstrækkeligt talmateriale. Derfor er det gavnligt for alle, at ELAA overtager opsamling af data. Jeg kan ikke se, hvem det skulle skade?
Tillæggene, som er blevet fastsat i konferencerne, for at sende regningen på brændstofudgifterne til kunderne, forsvinder nu. Risikoen i forbindelse med brændstofpriserne vil i dele med transportkøberne – hvad siger kunderne til det?
Den høje oliepris medfører enorme ekstra-omkostninger og vi har kun to muligheder for at reagere. Vi kan sænke forbruget, ved at lade skibene sejle langsommere. Og vi kan forsøge, at få en indeksregulering indført i kontrakterne – hvilket vi har stort held med.
På baggrund af den svage dollar, ser i gerne rater i euro…
Reaktionerne er meget forskellige. Virksomheder i Europa vil gerne have euro-fragtrater – kunder, der operere i dollar-området, er imod. Nogle er klar til en omstilling, hvis de andre trækker med. Det bliver et emne, som vi kommer til at beskæftige os med en hel del tid endnu.¨
Der hersker stor usikkerhed omkring, hvordan markedet vil udvikle sig, set i lyset af det massive nybyggeri af skibe. Hvad er din vurdering?
Ja, ordrebogen svarer til 60 procent af den nuværende flotte. Men hvis markedet vokser med 6-7 procent i de kommende år, så skulle markedet kunne klare tilvæksten af kapacitet. Det er i hvert fald vores forventning, selv om det er forbundet med en del usikkerhed.
Forventer i, at kunne hæve raterne fra Fjernøsten i år?
Vi står lidt bedre nu end vi gjorde for et år siden. Der er stadig pres på, men vi forventer, at situationen forbedrer sig i de næste måneder.
Hvad betyder det for Maersk? Resultatet i første kvartal var stadig i rødt – er der udsigt til overskud?
Vi har været meget tæt på break-even, hvis man trækker omkostningerne til omstruktureringen fra. De børsetiske regler forbyder mig, at komme med præcise udsagn til vores forventninger, men vi arbejder hårdt på, at forbedre resultatet yderligere.
Vil konkurrencesituationen føre til en yderligere koncentration i branchen?
Det anser jeg for meget sandsynligt. Margen er meget lille og investeringerne store. Det er fortsat muligt, at opnå stordriftsfordele og det vil fortsat være den drivende kraft, som vi vil opleve i konsolideringsprocessen.
Og næste spørgsmål er, om vi er interesseret i et rederi, som er til salg?
Korrekt. Vil Maersk byde på Hapag-Lloyd?
I øjeblikket har vi fokus på at optimere vores organisation, systemer og processer og forbedre vores indtjening. Vi følger dog udviklingen hos Hapag-Lloyd nøje. Jeg er ikke sikker på, at der er nogen, der vil honorere de høje prisforventninger.
Er Maersk overhovedet interesseret i andre opkøb?
Vi er helt sikkert interesseret i opkøb og udelukker ikke mulighederne.
Men opfylder opkøb ønsket om vækst. Rederier som MSC vokser pænt uden tilkøb af virksomheder?
Om forventningerne bliver opfyldt, afhænger især af, hvor stor en pris man har betalt. Prisen skal stemme – gør den det, vil et opkøb altid kunne betale sig. Man har en række stordriftsfordele, kan indsætte større skibe og betjene kunderne bedre. Men det er også korrekt, at det bliver mere komplekst, jo større opgaven bliver. Det er en udfordring, at bevare organisationens fleksibilitet.
Maersks kunder har en del dårlige erfaringer efter overtagelsen af P&O Nedlloyd.
Men integrationen af P&O Nedlloyd var ikke årsagen til disse problemer. Den blev gennemført efter planen på blot seks måneder. Men samtidig stillede vi om til et nyt edb-system og for det tredje faldt fragtraterne fra Fjernøsten til Europa sammen. For at gøre det kort: Hvis vi havde valget igen, ville vi træffe den samme beslutning.
Den store udfordring for logistikbranchen er flaskehalsene i infrastrukturen. Hvad kan man gøre for at undgå, at containerne ikke snart står i kø?
Først engang kan vi ikke længere vente på at træffe beslutninger om investeringer i infrastrukturen. Vi skal handle nu – og det gælder for alle parter. For det andet har vi brug for bedre prognoser og bedre kommunikation mellem transportkøbere, rederier og terminals, så vi kan planlægge bedre og optimere vores processer. Her er der noget potentiale.
Kommer Maersk til at engagere sig mere i baglandet, som for eksempel ved den nye terminal i Neuss?
Ja, vi leder efter muligheder og arbejder på flere projekter.
Miljøspørgsmål står i dag højt på den politiske agenda. Hvor alvorligt tager i dette emne?
Vi tager det meget alvorligt, selv om skibsfarten af alle transportformer – målt på energiforbrug pr. ton/mil – er den mindst forurenende. Vi kan forbedre miljøet yderligere – og det arbejder vi på. Vi investerer i udviklingen af større og mere effektive skibe, sænker hastigheden og forsøger at minimere ventetiderne i havnen.
Vi arbejder desuden sammen med vore kunder, for at forbedre miljøet i hele supply chain. For branchen er det dog vigtigt, at alle love og regler gælder internationalt.
Og det er kunderne interesseret i?
Ja da. Der er sket et skifte. For to år siden var der kun et fåtal, der ville tale miljø – i dag er det flertallet.
Oversættelse: Gwyn Nissen
BREAKING