23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

ITD-formand: Helt uacceptabelt

Maut-stigninger uhørt set i lyset af, at transporterhvervet og dets kunder i forvejen er hårdt mærket af de høje oliepriser.

Maut-stigninger uhørt set i lyset af, at transporterhvervet og dets kunder i forvejen er hårdt mærket af de høje oliepriser.





- Den tyske regerings beslutning er fuldstændig ude af proportioner, mener formand for International Transport Danmark, direktør Mogens Therkelsen, Padborg, i en kommentar til de tyske maut-stigninger.

ITD kræver, at politikerne imødekommer eksportvognmændenes krav om, at den årlige indeksering af dieselolieafgiften fjernes igen, og opfordrer også regeringen, til at sætte dieselafgiften ned, så den kommer nærmere EU’s minimumssats på 2,27 kr. pr. liter.

Desuden benytter Mogens Therkelsen lejligheden til at fremsætte ønsket om miljøstøtte til vognmænd, der investerer i miljøvenlige lastbiler. Tyskland har en tilsvarende ordning.

Han retter også sin vrede mod Tyskland:

- I stedet for nye mautstigninger har godstransporten i EU behov for, at Tyskland åbner for en bedre udnyttelse af det tyske vejnet, mener Mogens Therkelsen.

Som et eksempel nævner han, at Tyskland hellere skulle bruge kræfter og penge, på at indføre modulvogntog og indskrænke de tyske forbud mod kørsel om søndagen. Det vil gavne miljøet langt mere end nye og højere afgifter.

Mogens Therkelsen appellerer til den tyske trafikminister om at tage ansvaret for Tyskland som et nødvendigt transitland i EU alvorligt og samarbejde i stedet for at modarbejde:

- Modarbejdet fremmer alene Tysklands egne interesser og svækker konkurrenceevnen samlet set i EU, og det er ikke meningen med et fællesskab.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.096